I Region Hovedstadens ambulanceudbud kunne en ambulanceoperatør maksimalt få fire delaftaler. Men den begrænsning blev aldrig aktuel: Københavns Brandvæsens tilbud var nemlig markant billigere end Falcks. Men endnu mere opsigtsvækkende lå brandvæsenets tilbud markant under regionens kontrolbud, der ellers var baseret på kostprisen for beredskabet.
Københavns Brandvæsen blev den store vinder i Region Hovedstadens ambulanceudbud. Fra 2016 og seks år frem skal brandvæsenet således drive 16 ambulanceberedskaber, og det svarer til en firedobling af den nuværende ambulancetjeneste. Beredskabschef Jakob Vedsted Andersen fortæller, at Københavns Brandvæsen nu skal ansætte omkring 100 ambulancefolk.
På samme dag, hvor Roskilde Brandvæsen mistede sin eneste tilbageværende ambulancekontrakt, får Københavns Brandvæsen styrket sin ambulancetjeneste. Brandvæsenet skal sammen med Falck stå for al ambulancekørsel i Region Hovedstaden, hvor Falck får fire delområder, mens Københavns Brandvæsen får to. Regionen sparer over 400 mio. kr.
Inden for kort tid går Københavns Kommune i gang med første fase af en plan, som skal føre til, at kommunens vagt-, alarm- og kommandocentraler samt Københavns Brandvæsens operative ledelse ved udgangen af 2. kvartal 2015 er samlet på én adresse. Den første enhed, der flyttes, er kommunens kommandocentral, som rykker til den nye adresse i november og december.
Københavns Brandvæsen har været udsat for hård kritik efter skybruddet i slutningen af august. Ifølge Beredskabsstyrelsen undlod Københavns Brandvæsens indsatsledelse således at gøre brug af styrelsens kapacitet. Tårnbys beredskabschef, der den pågældende morgen var indkaldt til hovedstadens lokale beredskabsstab, har dog en helt anden oplevelse af forløbet.
Beredskabsstyrelsens forbindelsesofficer blev holdt ude af beslutningerne, opgaver blev holdt skjult, pumpekapaciteten blev ikke udnyttet og styrelsen kunne ikke komme i dialog med Københavns Brandvæsen. Så hård er kritikken mod Københavns Brandvæsen i et internt notat fra Beredskabsstyrelsens direktion, hvor indsatsen efter oversvømmelserne i august beskrives.
Var det overfyldte kloakker, som var forklaringen på, at Københavns Brandvæsen i første omgang ikke gjorde brug af Beredskabsstyrelsens pumper ved skybruddet for nogle uger siden? Det siger Københavns Brandvæsen, men nye oplysninger fra forsyningsselskabet viser, at der gik fem timer fra kloakkerne havde plads til vandet og til Beredskabsstyrelsen blev indsat.
Den nye økonomiaftale mellem regeringen og KL medfører, at Københavns Brandvæsen skal spare 15 mio. kr. i 2015 og 18 mio. kr. i 2016. Men skal de penge findes på brandvæsenets eget budget, så vil det gå ud over kerneopgaverne, siger Københavns beredskabschef. Overborgmesteren slår fast, at besparelserne ikke vil føre til fyringer af brandfolk.
I sidste weekend blev hovedstaden ramt af et voldsomt skybrud, der pressede de lokale beredskaber. Men samtidig med, at veje og stationer stod under vand, holdt Beredskabsstyrelsens køretøjer med kraftige pumper klar – uden at blive anvendt. Der gik f.eks. tre timer, inden Københavns Brandvæsen gjorde brug af pumper, der var hentet fra Haderslev.
Copyright © 2025 · BeredskabsInfo