Præhospital

En god dag for Falck

Tirsdag blev en god dag for Falck, der først vandt den indledende runde i Region Sjællands ambulanceudbud og derefter vandt så mange delområder, som det var muligt at vinde i Region Hovedstadens udbud. Falck hæfter sig blandt andet ved, at redningskorpset fik topkarakter for både kvalitet, leveringssikkerhed og pris i Region Sjælland.

Brandvæsen

Udsigt til ny kæmpe-vagtcentral i Region Sjælland

Fra 1. januar 2016 skal en fælles vagtcentral måske dække både ambulancetjeneste og brandvæsener i Region Sjælland. Som led i den kommende strukturreform for redningsberedskabet er Region Sjælland og kommunerne i dialog om en fælles vagtcentral, der skal afløse regionens AMK-vagtcentral og de lokale brandvæseners vagtcentraler.

Præhospital

Endegyldigt slut med akutlægebiler i Region Sjælland

Et bredt politisk flertal i Region Sjælland har taget evalueringen af det nye præhospitale beredskab i regionen til efterretning. Dermed har politikerne også nikket til evalueringens konklusion om, at den avancerede præhospitale behandling skal udføres af paramedicinere med rådgivning og supervision fra lægen på AMK-vagtcentralen i Slagelse – og ikke af akutlæger.

Præhospital

Region Sjælland får krav til paramediciner-responstider

Når nye kontrakter for ambulancekørslen i Region Sjælland træder i kraft i februar 2016, så vil der som noget nyt være servicemål for paramedicinernes responstid. Hidtil har der kun været servicemål for ambulancernes generelle responstid, men det nye servicemål skal sikre hurtigere udrykning i de situationer, hvor der er behov for avanceret præhospital indsats.

Præhospital

Debat: Fejlslutning om præhospitale akutlæger

Rapporten ”Evaluering af Region Sjællands præhospitale plan” indeholder en række fejlslutninger om præhospitale akutlæger. Det mener en gruppe af anæstesiologiske speciallæger, som i dette debatindlæg betegner rapporten som et politisk dokument, hvor der ikke refereres data eller undersøgelser, som kan understøtte konklusioner om brugen af læger.