
Maksimal responstid på 15 minutter vil kræve dobbelt så mange ambulancer
En model, hvor så godt som alle ambulancer er fremme indenfor 15 minutter, vil kræve, at antallet af ambulancer bliver mere end fordoblet – og at antallet af ambulancestationer bliver næsten fordoblet. Det viser en stor analyse fra Region Syddanmark, der via et simuleringsprogram har beregnet, hvad det vil kræve, hvis 98 % af ambulancerne skal være fremme indenfor 15 minutter. Svaret er, at der alene i Region Syddanmark vil skulle indsættes 75 ekstra ambulancer og oprettes 36 nye ambulancestationer.