Der blev begået flere alvorlige fejl, da Region Hovedstadens AMK-vagtcentral mandag modtog et 112-opkald om en syg, hjemløs mand i København. Det konkluderer regionen i en redegørelse, hvor man også oplyser, at der er afholdt tjenestelige samtaler med de pågældende sundhedsfaglige visitatorer – og at sagen får personalemæssige konsekvenser.
For øjnene af adskillige vidner døde en yngre hjemløs mand mandag eftermiddag på gaden ved Amagerbro Metrostation i København. Flere af vidnerne havde ringet 112, men den sundhedsfaglige visitator afviste at sende en ambulance, og først efter tre opkald og 26 minutters ventetid ankom en ambulance. På det tidspunkt var den unge mand imidlertid død.
Da Morten Knudsen tog imod en Facebook-udfordring og sprang i vandet på en øde strand på Sydfyn, var han så uheldig at ramme en stor sten. Det resulterede i, at han brækkede benet fire steder. Men sygeplejersken på Region Syddanmarks AMK-vagtcentral afviste at sende en ambulance – rådet til mandens kone, der ringede 112, var i stedet, at ”tage en smøg og selv tage på skadestuen”.
Det var mangel på ledige ambulancer, som lørdag fik Region Hovedstadens AMK-vagtcentral til at henvise naboen til en 74-årig blødende mand til selv at transportere manden til skadestuen. Ifølge vagtcentralen kunne man se, at der var lang ventetid på en ambulance, så derfor ville det være hurtigere, hvis naboen selv sørgede for transporten.
Justitsministeriet og Sundhedsministeriet er blevet enige om en model for 112-opkald, som skal sikre, at politiets alarmoperatører kan forblive på linjen, efter at et 112-opkald er blevet viderestilles til den sundhedsfaglige visitator på AMK-vagtcentralen. De to ministerier er enige om, at der i en række tilfælde er behov for, at politiet kan følge samtalen mellem anmelderen og den sundhedsfaglige visitator, og efter en juridisk vurdering er ministerierne nået frem til, at det godt kan lade sig gøre – blot anmelderen orienteres om, at politiet forbliver på linjen.
Det er ikke kun politiet, som har problemer med den nuværende 112-ordning, hvor sundhedsfaglige 112-opkald modtages af politifolk på alarmcentralerne og derefter viderestilles til regionernes AMK-vagtcentraler. Hos regionerne oplever man således, at der er borgere, som ikke ringer 112 ved livstruende skader, men i stedet selv bringer patienten til sygehuset – tilsyneladende af frygt for, at politiet involveres.
Den nuværende 112-struktur, hvor politiet ikke må lytte med på sundhedsfaglige alarmopkald, har alvorlige konsekvenser for både borgere, politifolk, brandfolk og reddere. Det viser politiets erfaringer med den nye struktur, som trådte i kraft i maj 2011. Ifølge politiet er der i flere tilfælde fremkommet helt afgørende oplysninger, når politiet – trods reglerne – har lyttet med på 112-opkaldene.
Med i alt 1.277 kørsler med ambulancer, akutlægebiler og akutbiler var nytårsaften og -nat travl på de fem regioners AMK-vagtcentraler og hos ambulancetjenesterne. I forhold til året før var der tale om en stigning på godt 100 kørsler, mens de 113 udrykninger til fyrværkeriskader lå på det normale niveau.
Man får altid hjælp, når man ringer 112 – men en ambulance er ikke altid den bedste løsning, hverken for patienten eller for det samlede beredskab. Det er budskabet i en ny informationsfolder, som Region Midtjylland har udgivet. I folderen informerer regionen om, at der ikke altid sendes en ambulance, når der ringes 112, men at borgerne i nogle tilfælde i stedet får et godt råd fra en læge eller en sygeplejerske eller måske henvises til at få løst problemet hos egen læge eller vagtlægen.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo