Præhospital

Brækkede benet fire steder: Konen skulle stå for transport til sygehuset

Da Morten Knudsen tog imod en Facebook-udfordring og sprang i vandet på en øde strand på Sydfyn, var han så uheldig at ramme en stor sten. Det resulterede i, at han brækkede benet fire steder. Men sygeplejersken på Region Syddanmarks AMK-vagtcentral afviste at sende en ambulance – rådet til mandens kone, der ringede 112, var i stedet, at ”tage en smøg og selv tage på skadestuen”.

Præhospital

Mangel på ambulancer: Måtte selv køre nabo på skadestuen

Det var mangel på ledige ambulancer, som lørdag fik Region Hovedstadens AMK-vagtcentral til at henvise naboen til en 74-årig blødende mand til selv at transportere manden til skadestuen. Ifølge vagtcentralen kunne man se, at der var lang ventetid på en ambulance, så derfor ville det være hurtigere, hvis naboen selv sørgede for transporten.

Politi

Ministerier enige om model for 112-opkald

Justitsministeriet og Sundhedsministeriet er blevet enige om en model for 112-opkald, som skal sikre, at politiets alarmoperatører kan forblive på linjen, efter at et 112-opkald er blevet viderestilles til den sundhedsfaglige visitator på AMK-vagtcentralen. De to ministerier er enige om, at der i en række tilfælde er behov for, at politiet kan følge samtalen mellem anmelderen og den sundhedsfaglige visitator, og efter en juridisk vurdering er ministerierne nået frem til, at det godt kan lade sig gøre – blot anmelderen orienteres om, at politiet forbliver på linjen.

Politi

Regioner: Politifolk på alarmcentralerne afholder folk fra at ringe 112

Det er ikke kun politiet, som har problemer med den nuværende 112-ordning, hvor sundhedsfaglige 112-opkald modtages af politifolk på alarmcentralerne og derefter viderestilles til regionernes AMK-vagtcentraler. Hos regionerne oplever man således, at der er borgere, som ikke ringer 112 ved livstruende skader, men i stedet selv bringer patienten til sygehuset – tilsyneladende af frygt for, at politiet involveres.

Politi

Politiet: 112-ordning gør det sværere at koordinere indsatser og sikre redningsfolk

Den nuværende 112-struktur, hvor politiet ikke må lytte med på sundhedsfaglige alarmopkald, har alvorlige konsekvenser for både borgere, politifolk, brandfolk og reddere. Det viser politiets erfaringer med den nye struktur, som trådte i kraft i maj 2011. Ifølge politiet er der i flere tilfælde fremkommet helt afgørende oplysninger, når politiet – trods reglerne – har lyttet med på 112-opkaldene.

Præhospital

1.277 ambulancekørsler nytårsaften

Med i alt 1.277 kørsler med ambulancer, akutlægebiler og akutbiler var nytårsaften og -nat travl på de fem regioners AMK-vagtcentraler og hos ambulancetjenesterne. I forhold til året før var der tale om en stigning på godt 100 kørsler, mens de 113 udrykninger til fyrværkeriskader lå på det normale niveau.

Præhospital

Region: En ambulance er ikke altid den bedste løsning

Man får altid hjælp, når man ringer 112 – men en ambulance er ikke altid den bedste løsning, hverken for patienten eller for det samlede beredskab. Det er budskabet i en ny informationsfolder, som Region Midtjylland har udgivet. I folderen informerer regionen om, at der ikke altid sendes en ambulance, når der ringes 112, men at borgerne i nogle tilfælde i stedet får et godt råd fra en læge eller en sygeplejerske eller måske henvises til at få løst problemet hos egen læge eller vagtlægen.

Foto: Rigspolitiet
Politi

Minister skal i samråd om 112-problemer

Efter indførelsen af sundhedsfaglig visitation af 112-opkaldene må alarmoperatøren på politiets alarmcentral ikke lytte med på 112-opkald, når først opkaldene er viderestillet til regionernes AMK-vagtcentraler. Det er et problem for politiet, fordi politifolkene dermed ikke længere kan foretage en vurdering af, om der reelt er tale om en voldssag, hvor politiet skal rykke ud. For snart et år siden lovede sundhedsministeren, at der snart ville komme en løsning, men der er ikke sket noget, og derfor skal ministeren nu i samråd i Folketinget.