Sverige
Nyt forsøg: Alarmcentral kan afsende drone med hjertestarter
I de kommende måneder bliver det præhospitale beredskab i de svenske kommuner Göteborg og Kungälv udvidet med en ekstra enhed: En drone med hjertestarter. Som led i et forsøg vil alarmcentralen således kunne supplere ambulancen med en drone, som hurtigt kan aflevere en hjertestarter helt tæt ved patienten.
Corona-virus: Læge fra svensk akutlægebil er i respirator
I Sverige er ambulancetjenesten i hovedstaden Stockholm hårdt ramt af corona-virussen. Omkring 10 pct. af medarbejderne i ambulancetjenesten er enten sygemeldte eller i karantæne. Flere medarbejdere fra Stockholms akutlægebiler er endvidere konstateret syge med COVID-19, og ifølge svenske medier er en akutlæge alvorligt syg og lagt i respirator.
Danmark og Sverige enige om at styrke politisamarbejdet i Øresundsregionen
Statsminister Mette Frederiksen har tirsdag holdt møde med den svenske statsminister Stefan Löfven i Stockholm. På dagsordenen var styrket politisamarbejde om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og aktuelle EU-spørgsmål. De to statsministre er enige om et styrket politisamarbejde for at øge trygheden på begge sider af Øresund.
Falck skal betale bod for manglende ambulancer i Stockholm
I januar i år trådte en ny kontrakt mellem Region Stockholm og Falck i kraft. I kontrakten er kravet, at Falck maksimalt må have en nedetid på 0,5 pct. på de ambulanceberedskaber, som skal leveres. Men i 1. halvår 2019 har den månedlige nedetid ligget på mellem 1,6 og 2,8 pct., og derfor kræver regionen nu en bod på 1,3 mio. kr.
Alle danske brandfolk er nu hjemme fra Sverige
Pakning og hjemtransport efter den danske indsats mod skovbrande i Sverige er nu afsluttet, og fredag vendte de sidste danske beredskabsfolk hjem. De danske brandfolk har som led i deres slukningsindsats medvirket til at udlægge 56 km. brandslanger i det kuperede terræn. Med over 200 udsendte var det en af de større internationale indsatser ledet af Beredskabsstyrelsen i nyere tid.
Danske brandfolk fortsætter indsats i Sverige til næste uge
Den danske indsats mod skovbrandene i Sverige forlænges nu til 7. august 2018. Efter den afsluttende pakning og hjemtransport af materiel ventes indsatsen endeligt afsluttet omkring 12. august 2018. Det er Beredskabsstyrelsens svenske søsterorganisation, MSB, som har anmodet om endnu en forlængelse. Over 200 danske brandfolk har været indsat.
Forsvaret flyver nyt hold danske brandfolk til Sverige
I dag tager omkring 60 danske brandfolk til Ljusdal og Finneby i Sverige for at afløse to hold brandfolk. Men denne gang tilbagelægges de knap 1.000 kilometer i et af Forsvarets Hercules-fly i stedet for bus. Mandskabet afgår fra Roskilde Lufthavn tirsdag morgen. Natten til onsdag vender flyet tilbage med de to hold, der bliver afløst.
Bistanden til Sverige svækker ikke det hjemlige beredskab
Selv om de danske beredskaber i øjeblikket rykker ud til ca. 30 naturbrande i døgnet, så er det ikke et problem, at et større antal brandfolk er sendt til Sverige for at bistå med slukningen af skovbrande. Det understreger Danske Beredskaber, som henviser til, at der kun er sendt ca. 60 brandfolk til Sverige – og at de primært er frivillige fra de danske beredskaber.