
Hård kritik af Falck efter forsinket udrykning
Det tenderer kontraktbrud. Så hård er udmeldingen fra Haderslev Kommune, efter at Falck ved en brand i april var 15 minutter om at få afsendt slukningstoget fra korpsets station i Vojens. Kun to af stationens 20 brandfolk mødte indenfor de krævede fem minutter. Falck beklager den forsinkede udrykning, og man har nu strammet op på procedurerne for at sikre, at der altid er tilstrækkeligt mange brandfolk til rådighed.