Præhospital

Ambulanceredder frifundet for uagtsomt manddrab – men fik dom for ulykke

I september sidste år omkom en 81-årig kvinde, da en ambulance forulykkede ved Stenderup. Nu er ambulancens fører – en 45-årig paramediciner fra Ambulance Syd – blevet frifundet for uagtsomt manddrab. Han blev dog idømt en bøde og en betinget frakendelse af kørekortet for ikke at have udvist den fornødne agtpågivenhed i trafikken.

Autohjælp

Falck-redder alvorligt kvæstet i ulykke – fem fik bøder for at filme

En Falck-redder blev tirsdag alvorligt – men ikke livstruende – kvæstet, da hans ladvogn blev påkørt på Køge Bugt Motorvejen. Ladvognen holdt i nødsporet, mens redderen var ved at assistere en varevogn, og her blev ladvognen ramt af en bil. Udover redderen måtte fire andre bringes til hospitalet, mens fem bilister fik bøder for at have filmet ulykkesstedet.

Autohjælp

Falck-redder dræbt ved påkørsel af skiltevogn

En 63-årig Falck-redder omkom mandag eftermiddag, da en 19-årig bilist påkørte en skiltevogn fra Falck. Den tragiske ulykke skete på Vestmotorvejen ved Korsør, hvor den 19-åriges varevogn omkring kl. 13.30 påkørte skiltevognen med høj fart. Han ramte desuden Falck-redderen, der stod ved siden af skiltevognen, og redderen blev dræbt på stedet.

Præhospital

Patient omkommet i ulykke med ambulance

En ældre kvinde har mandag eftermiddag mistet livet i en ulykke, hvor en ambulance fra Ambulance Syd påkørte en holdende autocamper. Ulykken skete omkring kl. 16 ved Grindsted, hvor ambulancen – ifølge de foreløbige oplysninger – påkørte autocamperen, mens den holdt stille bag en bus, som var ved at sætte passagerer af.

Brandvæsen

Indsatsledervogn udbrændte under markbrand

En markbrand ved Hjørring resulterede fredag i, at en indsatsledervogn fra Nordjyllands Beredskab gik tabt. Indsatsledervogn var blevet parkeret på en stubmark, og dens katalysator startede en ny markbrand – der altså også gik ud over indsatsledervognen. Hjørring har ellers været med til at investere i plakater, der advarer mod at parkere på et underlag, der kan brænde.