
Får digitaliseringspris for 112-projekt med kunstig intelligens
Region Hovedstadens Akutberedskab har vundet dette års Digitaliseringspris indenfor underkategorien Innovationsprisen. Regionen vinder prisen for et værktøj, hvor kunstig intelligens hjælper sygeplejersker og paramedicinere på Region Hovedstadens AMK-vagtcentral med at opdage flere hjertestop. Det er med til at øge overlevelsen for borgere, der får hjertestop.