Nyhedsoversigt
Hjerteløbere kaldt til 463 hjertestop i Region Midtjylland
Siden Region Midtjylland for et år siden blev en del af Trygfondens Hjerteløber-ordning har mere end 18.000 borgere meldt sig som hjerteløbere. Indtil nu er de blevet aktiveret ved 463 hjertestop. Det svarer til, at en hjerteløber ved mere end fire ud af fem af de formodede hjertestop har været klar til at hente hjertestarter eller hjælpe med hjerte-lungeredning.
Region Syddanmark vil skifte til Trygfondens Hjerteløber-ordning
Fra maj 2020 er det formentlig slut med Region Syddanmarks deltagelse i Dansk Folkehjælps førstehjælperordning, Danmark Redder Liv. Et politisk flertal i regionens præhospitaludvalg vil i stedet skifte til Trygfondens konkurrerende Hjerteløber-ordning. Regionen har lagt vægt på, at Hjerteløber-ordningen har betydeligt flere medlemmer end Danmark Redder Liv.
Hjemtagning ville være billigere – men brandvæsen fortsætter
Fredericia Kommune kunne spare 1,9 mio. kr. om året, hvis kommunen hjemtog de serviceopgaver, som TrekantBrands station i Fredericia i dag udfører for kommunen, og hvis man samtidig opkrævede en korrekt husleje for brandstationen. Men i et nyt budgetforlig har kommunen besluttet, at opgaverne ikke skal hjemtages.
Ambulanceredder overfaldet på Herlev Hospital
”Pas på os, så vi kan passe på dig”. Sådan lyder opfordringen fra Region Hovedstadens Akutberedskab, efter at en yngre kvinde søndag morgen overfaldt en af regionens ambulancereddere på Herlev Hospital. Akutberedskabet fortæller, at sagen ikke står alene, og at ambulancepersonalet alt for ofte udsættes for vold eller trusler.
Nyt Roskilde Brandvæsen må fyre ni medarbejdere
Når det nye Roskilde Brandvæsen fra årsskiftet overtager fra Østsjællands Beredskab, så øger Roskilde Kommune betalingen med 8,8 mio. kr. om året. Alligevel må brandvæsenet sige farvel til ni medarbejdere. Det skyldes især, at brandvæsenet vil koncentrere sig om kerneopgaven frem for serviceopgaver. Samtidig overlades hele vagtcentralopgaven til Hovedstadens Beredskab.
Stor organisationsændring i Midt- og Sydsjællands Brand & Redning
Fra 1. november 2019 vil Midt- og Sydsjællands Brand & Redning ændre hele beredskabets organisering. Siden etableringen i 2015 har beredskabet haft en struktur med en Myndigheds og Forebyggende Afdeling og en Operativ Afdeling. Men nu vil beredskabet i stedet gå over til en matrixorganisation med flere kompetencer til de lokale ledere og nedlæggelse af en topchefstilling.
Nordjylland tilslutter sig Hjerteløber-ordningen – men bevarer andre ordninger
Udsigten til, at der måske kan rekrutteres op til 8.000 frivillige førstehjælpere, får nu Region Nordjylland til at tilslutte sig Trygfondens Hjerteløber-ordning. Samtidig har det vejet tungt, at Trygfonden vil betale alle udgifter i de første fem år. Region Nordjylland vil dog bevare de to eksisterende ordninger, 112 Akuthjælper og SMS-Hjertestop.
Nye ambulancer til Ambulance Syd
På torsdag sætter Ambulance Syd tre nye ambulancer i drift på ambulancestationerne i Aabenraa, Odense og Esbjerg. De nye ambulancer er opbygget på VW Crafter 2.0-chassiser, og der er tale om de første af i alt 63 nye ambulancer. De resterende ambulancer leveres løbende frem til udgangen af 2021, og i år leveres 13 nye ambulancer.
Sjællandske regionspolitikere er skeptiske overfor at skifte førstehjælperordning
Embedsmændene i Region Sjælland har allerede givet Trygfonden tilsagn om, at regionen vil skifte fra den nuværende førstehjælperordning, ”Danmark Redder Liv”, til Trygfondens konkurrerende ordning, ”Hjerteløber”. Men de sjællandske regionspolitikere valgte i første omgang at underkende embedsmændenes indstilling. De ønsker en nærmere analyse.