
Ambulancereddere har afvist at arbejde gratis
Roskilde Brandvæsen har afleveret sit tilbud på at køre ambulancer i Roskilde-området i de næste to år. Brandvæsenet er storfavorit til at vinde udbuddet, der omfatter en usædvanligt kort periode, hvorefter opgaven i hele Region Sjælland skal i et samlet udbud i 2016. Men brandvæsenet har taget utraditionelle metoder i brug for at kunne konkurrere med Region Sjællands eget kontrolbud: Ambulanceredderne er således blevet opfordret til at levere otte ekstra døgnvagter om året uden lønkompensation, men det har redderne afvist.