Trykket stemning efter dødsulykke
Blandt Falck-redderne i Nordjylland er der en trykket stemning, efter at en kollega var indblandet i en ulykke, hvor en 16-årig dreng mistede livet. “Der går mange tanker igennem hovedet på medarbejderne efter denne tragiske begivenhed. Det er en meget uvant situation, vi pludselig står i”, siger Falcks regionschef i Nordjylland, Diana Sørensen. Hun forklarer, at Falck i Nordjylland før har oplevet at være involveret i ulykker, men at man aldrig har oplevet, at Falck-medarbejderne har været involveret i ulykker, hvor der er kommet personer til skade.