En kvæstet 83-årig mand fra Gentofte måtte vente 1 time og 12 minutter på ambulancen, efter at han var faldet i sit eget hjem og blødte kraftigt fra skader i hovedet og på armen. De pårørende måtte ringe efter hjælp i alt seks gange, inden ambulancen nåede frem. Alarmcentralen oplyste undervejs, at man kunne se, at Region Hovedstadens vagtcentral havde sendt en ambulance afsted, men Region Hovedstaden placerer hele skylden for den forsinkede ambulance hos Københavns Brandvæsens alarmcentral, der ifølge regionen ikke havde bestilt ambulancen som kørsel 1. På alarmcentralen blev der imidlertid givet udtryk for, at “regionen sylter turene”.
Antallet af ambulancer i Storkøbenhavn er nu skåret så langt ned, at en kvæstet 83-årig mand fra Dyssegård nord for København i oktober måtte vente 1 time og 12 minutter på en ambulance efter at han var faldet i sit eget hjem. Det fortæller BT mandag. Historien er samtidig startskuddet for BT”s nye artikelserie ”Kom ambulancen – fik du hjælp?”.
I 72 minutter lå den 83-årige Max Herbert Jensen i sin entré, sølet ind i blod, med en alvorlig sortrød blodansamling ved højre tinding og med blottet muskelmasse fra højre underarm, over albuen og videre langs underarmen. I alt seks gange den 28. oktober 2009 om eftermiddagen ringede Max Herbert Jensens svigersøn, Steen Gravgaard Eriksen, efter hjælp – fire gange til alarmnummer 112, uden at det lykkedes at få en ambulance frem – til sidst var alarmcentralen selv så desperat, at Steen Gravgaard Eriksen blev bedt om at ringe direkte til Region Hovedstaden, der har ansvaret for ambulancetjenesten, og her selv forlange en ambulance.
“I dag sidder jeg tilbage med en fornemmelse af, at der er for få ambulancer. Og er der ikke nok, ja så er der jo bare ikke nok. Men som jeg ser det, er det altså en katastrofe, at det kan få lov til at køre på den måde. Jeg stod bare der, og kunne ikke gøre noget som helst”, siger Steen Gravgaard Eriksen til BT.
BT har fået udleveret lydfiler med opkaldene til 112, der viser, at alarmoperatørerne selv virker forvirrede og “flove” over mangel på ambulancer. Den pågældende operatør kan ikke selv finde ud af, hvor ambulancerne er og hvornår de når frem, og under det fjerde opkald til 112 – 51 minutter efter første alarmopkald – siger operatøren ligeud, at “det er regionen, der sylter turene”, fremgår det af lydfilerne. Den 83-årige Max Herbert Jensen døde fem dage senere på Herlev Hospital.
Steen Gravgaard Eriksen ringede samtidig med det første 112-opkald til sin svigerinde, som befandt sig i Stenløse. Hun kørte fra Stenløse til Gentofte og nåede frem 15 minutter før akutambulancen fra Region Hovedstaden.
Antallet af ambulancer i Region Hovedstaden, der omfatter 1,6 millioner mennesker, blev pr. 1. september skåret ned fra 90 akutberedskaber til i dag kun 47 som et led i en storstilet reform, der nu langsomt breder sig til resten af landet. I Københavns-området er kritikken siden væltet ned over ambulanceredskabet fra både borgere, der har ventet forgæves, og fra reddere, der opfatter beredskabet som under al kritik.
Som eneste gruppe stemte de konservative imod, da Region Hovedstaden vedtog den nye ambulancestruktur. Gruppeformand i regionen, Benedikte Kjær, er rystet over forløbet. “Jeg har jo frygtet, at vi ville komme til at opleve sådan nogle historier. Vi har hele tiden peget på, at der ikke var ambulancer nok i det nye beredskab. Desværre kan vi nu se, at frygten er blevet til virkelighed. Jeg mener klart, at der bør være flere ambulancer”, siger Benedikte Kjær og forlanger, at regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) hurtigt disker op med en handlingsplan.
Vibeke Storm Rasmussen erkender, at ambulancebehandlingen er for dårlig. “Artiklens patienthistorie er ikke munter læsning. Som almindelig borger skal man ikke stå i sådan en situation og føle sig så dårligt hjulpet, når ens kære er alvorligt syge. Så skal man opleve at få den rigtige hjælp fra eksperthånd”, siger regionsrådsformanden til BT.
Modsat Benedikte Kjær afviser Vibeke Storm Rasmussen dog, at regionen er skyld i ambulancesvigtet. “Eksemplet viser desværre, at 112-alarmcentralen, som Københavns Brandvæsen og politiet driver, ikke løser den opgave, de har ansvar for. 112-alarmcentralen har ansvar for at udspørge og vurdere, hvilken hjælp borgeren har behov for og om der er tale om livstruende sygdom. Desuden skal 112-alarmcentralen rådgive borgeren, indtil ambulancen er fremme. Desværre har vi på det seneste i offentligheden set en lang række lignende tilfælde på problemer med den nuværende organisering af 112-alarmcentralen”, siger hun.
