Læger kan godt stoppe udsigtsløse genoplivningsforsøg telefonisk

Det er en helt normal procedure i hele landet, at en paramediciner har telefonisk kontakt med en læge i situationer, hvor paramedicineren vurderer, at genoplivningsforsøg er udsigtsløse. Efter en beskrivelse af patientens status kan lægen så beslutte, at behandlingen skal indstilles, oplyser Dansk Paramedicinsk Selskab, der derfor undrer sig over, at en læge i Region Sjælland har kritiseret en paramediciner, som har fulgt netop den procedure. Og både Dansk Paramedicinsk Selskab og 3F undrer sig i stigende grad over lægernes fremgangsmåde med at fremsætte anonym kritik i medierne.

Kritikken af paramedicineren er fremsat i Ugeskrift for Læger, hvor en anonym læge beretter, hvordan paramedicineren i forbindelse med en alvorlig trafikulykke kontaktede vagthavende AMK-læge i Region Sjælland med ønske om, at en patient blev erklæret død.

Håndteringen af formodede afdøde patienter er et område, som er meget klart defineret i ligsynsloven, og der er derfor helt klare regler for, hvordan de patienter skal håndteres.

”Der er dog et grænseområde, hvor det ikke handler om at få patienten erklæret død – hvilket i øvrigt kun kan foretages af en læge – men derimod om, at man præhospitalt stopper udsigtsløse genoplivningsforsøg. Det foregår i praksis netop ved telefonkontakt fra paramedicineren til lægen, hvor patientens status og de faktuelle forhold konfereres, og derefter kan lægen indstille videre behandling. Det er herefter muligt at transportere patienten stille og roligt ind til sygehuset, hvor en læge foretager den endelige dødsformodning”, fortæller Morten Kelsen, der er formand for Dansk Paramedicinsk Selskab. Morten Kelsen tilføjer, at den praksis benyttes over hele Danmark – og at der flere steder er tale om en helt formaliseret procedure.

Paramedicinerne kan heller ikke genkende lægens udsagn om, at en akutlæge på det konkrete ulykkessted ville have af formindsket kaosfasen og undgået eventuel panik på stedet. ”Sundhedspersonale som læger ikke har nogen formaliseret uddannelse i det præhospitale virkeområde, ej heller i skadestedsledelse. Alle ambulancebehandlere og paramedicinere i Danmark er uddannet efter internationale PHTLS-standarder i netop håndteringen af traumepatienter og skadesteder. Overblikket og roen på et skadested er netop et af de områder, inden for hvilke erfarne ambulancereddere er meget kompetente”, siger Morten Kelsen.

Morten Kelsen udtrykker også undren over det, som han betegner som usaglig og udokumenteret kritik fra lægernes side. ”Når man ser på de seneste dages skræmmekampagne, som Ugeskrift for Læger har ført, samt de forudsigelser om 100-120 dødsfald om året, som de forhenværende akutbilslæger i Region Sjælland tidligere har fremført, kan man med rette stille spørgsmålstegn ved, om denne sag i virkeligheden handler om enkelte lægers egne interesser”, siger Morten Kelsen.

Også ambulancereddernes fagforening, 3F, og Reddernes Udviklingssekretariat undrer sig over den anonyme og offentlige kritik, og de to organisationer opfordrer Lægeforeningen til at undlade den form for diskussion af enkeltstående, konkrete sager vedrørende paramedicinere i Region Sjælland.

”Lad nu Sundhedsstyrelsen afgøre, hvorvidt der er sket fejl i de konkrete tilfælde”, siger forhandlingssekretær Palle Thirstrup fra Transportgruppen i 3F. ”Vores medlemmer gør et godt stykke arbejde under ekstreme belastninger, og de har bestemt ikke behov for også at blive belastet af anonyme indberetninger og historier i medierne”, siger Palle Thirstrup.

Annonce