
Ung mand tiltalt for at skyde fyrværkeri mod politiet
Siden årsskiftet har en 17-årig mand siddet varetægtsfængslet for at have skudt fyrværkeri mod tre politifolk. Nu har anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi så besluttet at rejse tiltale mod ham. Han bliver dermed en af de første, som bliver tiltalt for overtrædelse af den nye straffelovsparagraf, som blev indført for at imødegå fyrværkeri-angreb på især brandfolk og politifolk.