Politi

Får bøde for misbrug af blå blink

En 19-årig mand står til en bøde, efter at han onsdag eftermiddag kørte med blå blink ved Henne Strand. I alt fik politiet onsdag anmeldelser om tre episoder med ulovlig anvendelse af blå blink i Varde-området, og politiet beskriver brugen af de blå blink som en ny dille blandt de unge i lokalområdet.

Politi

Ministerier enige om model for 112-opkald

Justitsministeriet og Sundhedsministeriet er blevet enige om en model for 112-opkald, som skal sikre, at politiets alarmoperatører kan forblive på linjen, efter at et 112-opkald er blevet viderestilles til den sundhedsfaglige visitator på AMK-vagtcentralen. De to ministerier er enige om, at der i en række tilfælde er behov for, at politiet kan følge samtalen mellem anmelderen og den sundhedsfaglige visitator, og efter en juridisk vurdering er ministerierne nået frem til, at det godt kan lade sig gøre – blot anmelderen orienteres om, at politiet forbliver på linjen.

Politi

Regioner: Politifolk på alarmcentralerne afholder folk fra at ringe 112

Det er ikke kun politiet, som har problemer med den nuværende 112-ordning, hvor sundhedsfaglige 112-opkald modtages af politifolk på alarmcentralerne og derefter viderestilles til regionernes AMK-vagtcentraler. Hos regionerne oplever man således, at der er borgere, som ikke ringer 112 ved livstruende skader, men i stedet selv bringer patienten til sygehuset – tilsyneladende af frygt for, at politiet involveres.

Brandvæsen

Djurs får bedre SINE-dækning

Brandfolk, ambulancereddere og politifolk har haft problemer med radiokommunikationen på Djurs, hvor der især i området omkring Djurs Sommerland nær Nimtofte har været huller i dækningen på det fælles SINE-kommunikationsnet. Men efter at målinger og beregninger har bekræftet dækningsproblemet, bliver SINE-nettet nu udvidet med et nyt site i Nimtofte.

Politi

Politiet: 112-ordning gør det sværere at koordinere indsatser og sikre redningsfolk

Den nuværende 112-struktur, hvor politiet ikke må lytte med på sundhedsfaglige alarmopkald, har alvorlige konsekvenser for både borgere, politifolk, brandfolk og reddere. Det viser politiets erfaringer med den nye struktur, som trådte i kraft i maj 2011. Ifølge politiet er der i flere tilfælde fremkommet helt afgørende oplysninger, når politiet – trods reglerne – har lyttet med på 112-opkaldene.

Politi

Nyt design skal gøre politiets udrykningskøretøjer mere synlige

Samtidig med at politiet efter et EU-udbud overgår til nye typer patruljevogne, skifter politiets køretøjer også design. I overensstemmelse med de europæiske retningslinjer for udrykningskøretøjer vil både patruljevogne og motorcykler fremover blive udstyret med nye gule og blå stafferinger, der har refleksvirkning. Det skal gøre udrykningskøretøjerne mere synlige i gadebilledet.

Foto: Rigspolitiet
Politi

Alle politikredse bruger nu SINE-radiodispatches

Onsdag indviede Bornholms Politi officielt politikredsens radiodispatch, som kobler politifolkenes SINE-terminaler sammen med vagtcentralen på politistationen i Rønne. Dermed kan personalet på vagtcentralen nu ikke blot kommunikere med de lokale patruljevogne, men også lytte med på mange samtaler samtidigt, afbryde samtaler, tvangsstyre radioer, logge al kommunikation, sende tekstbeskeder til radioernes display og håndtere nødopkald. Udrulningen af de nye radiodispatches startede i april 2011 – og er med installationen på Bornholm afsluttet.

Foto: Rigspolitiet
Politi

Minister skal i samråd om 112-problemer

Efter indførelsen af sundhedsfaglig visitation af 112-opkaldene må alarmoperatøren på politiets alarmcentral ikke lytte med på 112-opkald, når først opkaldene er viderestillet til regionernes AMK-vagtcentraler. Det er et problem for politiet, fordi politifolkene dermed ikke længere kan foretage en vurdering af, om der reelt er tale om en voldssag, hvor politiet skal rykke ud. For snart et år siden lovede sundhedsministeren, at der snart ville komme en løsning, men der er ikke sket noget, og derfor skal ministeren nu i samråd i Folketinget.

Brandvæsen

Nu er der SINE-dækning på Storebæltsforbindelsen

Som et af de sidste steder i landet er der nu også på Storebæltsforbindelsen etableret SINE-dækning. Det er sket ved hjælp af en særlig løsning, som har kostet 16 mio. kr. og tager højde for, at Storebæltsforbindelsen er et helt unikt område, hvor der skal tages specielle hensyn til såvel dækning som kapacitet – blandt andet skal et stort antal brand- og redningsfolk fra Sjælland og Fyn kunne kommunikere sammen.