Læger: Ny Falck-aftale kan være i strid med loven
Region Nordjylland har indgået en to-årig samarbejdsaftale med Falck om at oprette og drive lægeklinikker i Hurup og Thisted fra 1. september 2013. Praktiserende Lægers Organisation (PLO) mener imidlertid, at aftalen er i strid med den nuværende sundhedslov. En lovændring vil give mulighed for at udbyde driften af lægeklinikker til private, men den træder først i kraft om et år.