Autohjælp

Pænt overskud hos Ærø Redningskorps

Det er en pæn forretning at drive et traditionelt ø-redningskorps med brandslukning, ambulancekørsel, autohjælp, sygetransport – og vognmandsforretning. Det demonstrerer Ærø Redningskorps endnu engang med et solidt overskud på 1,2 mio. kr. og en egenkapital, der placerer det lille redningskorps som en af de mest solide virksomheder indenfor det danske beredskab.

Præhospital

Hurtigere midtjyske ambulancer

Det går den rigtige vej med responstiderne for de midtjyske ambulancer. I 1. kvartal blev ambulancerne således en anelse hurtigere end i samme periode sidste år, og Region Midtjyllands servicemål om, at 75 procent af ambulancerne skal være fremme indenfor 10 minutter, overholdes nu. Mest markant er forbedringen i Favrskov, der har fået skåret omkring to minutter af responstiden, samt i kommuner som Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Odder og Struer, mens responstiden i Randers er steget med næsten et minut.

Præhospital

Responce fÃ¥r sit første overskud – og vil deltage i alle ambulanceudbud

Det går fremad for Responce, der sidste år fik sit første overskud siden stiftelsen i 2007. Overskuddet på 1,7 mio. kr. får Responce til at skrue op for ambitionerne, og målet for selskabet og den tyske hovedaktionær er nu at blive nr. 1 på såvel det danske som det europæiske marked for akut ambulancekørsel. Responce bebuder, at man i den kommende udbudsrunde vil byde på ambulancekørsel i alle regioner, og der er da også flere penge på vej til Responce fra ejerne.

Præhospital

Bedre landingsmuligheder kan give mere arbejde til akutlægehelikopter

Fredag havde den gule akutlægehelikopter, som supplerer det præhospitale beredskab i Nord- og Midtjylland, et-års-jubilæum. I løbet af det første år har vagthavende helikopterpilot, paramediciner og akutlæge 958 gange smidt hvad de havde i hænderne, for straks efter at løbe ud til akutlægehelikopteren i hangaren i Karup. Og drøftelser med Trafikstyrelsen om bedre muligheder for at lande om natten kan føre til, at helikopteren fremover får endnu mere at lave.

Præhospital

Københavns Brandvæsen vil udarbejde en ambulancestrategi

Københavns Brandvæsen vil i løbet af i år udarbejde en ambulancestrategi, som skal bidrage til, at brandvæsenet fortsat kan levere en høj kvalitet til Region Hovedstaden og samtidig minimere driftsomkostningerne i brandvæsenets ambulancetjeneste. Det skriver brandvæsenet i en ny virksomhedsplan, hvor det også fremgår, at alle afdelinger i brandvæsenet fremover skal aflevere 2 procent af deres budget til en central pulje, som skal anvendes til investeringer, og at der skal indkøbes en simulator til træning af indsatsledere og holdledere.

Præhospital

Akuthjælpere med smartphones og GPS klar til udrykning

I dag indviede Region Syddanmark den nye akuthjælperordning på Langeland. Akuthjælperne skal sikre hurtig førstehjælp, og forventningen er, at de i gennemsnit kan være fremme hos patienterne ca. 6 minutter hurtigere end ambulancen. Akuthjælperne er udstyret med smartphones med GPS, og dermed kan AMK-vagtcentralen altid alarmere de nærmeste akuthjælpere, der sendes ud til både sygdom og ulykker, hvis det vurderes, at de kan gøre en forskel.

Præhospital

Region Syddanmark skal have ny AMK-vagtcentral

Region Syddanmark vil investere omkring 6 mio. kr. i en ny AMK-vagtcentral, som skal indrettes i en pavillon på 250 m2 på Odense Universitetshospital. Den nye vagtcentral etableres som en direkte konsekvens af regionernes nye kontrolrumssystem, for det store projekt, hvor vagtcentralernes IT-setup skiftes ud, kræver nemlig, at der i alle regionerne etableres et nyt kontrolrum, hvor de nye systemer kan installeres og testes – samtidig med, at den normale drift kan fortsætte i de gamle lokaler.

Præhospital

Roskilde Brandvæsen leaser 14 busser

Sidste år besluttede Roskilde Kommune at hjemtage kommunens dagcenter- og genoptræningskørsel, efter at Roskilde Brandvæsen i en udbudsrunde havde afgivet det mest fordelagtige tilbud. Siden da har brandvæsenet gennemført de mange daglige kørsler med lejede busser, men nu har brandvæsenet indgået en aftale om at anskaffe 14 busser til en samlet pris på 7,1 mio. kr. Busserne vil blive leaset.