Præhospital

Falck fordobler prisen på akut- og lægebiler

Region Midtjyllands planer for en styrkelse af det præhospitale beredskab bliver væsentligt dyrere end ventet. En væsentlig del af årsagen er, at Falck næsten har fordoblet prisen for at levere akut- og lægebiler. Dermed skal regionen i alt bruge godt 31 mio. kr. på at styrke beredskabet, mod forventet ca. 15 mio. kr. Selv om regionen erkender, at rekrutteringen vil være “overordentligt vanskelig”, så vil det fortsat være anæstesisygeplejersker, som skal bemande de nye akutbiler. Sygeplejerskerne skal dog have en redder med som assistent og chauffør. Ordningerne med udrykningslæger i Hedensted, Gedved og Djursland samt udrykningsbilen i Karup foreslås nedlagt.

Præhospital

Samarit beordrede Ambulix til at påkøre Falck-ambulance

Et motorløb ved Aalborg udviklede sig søndag eftermiddag til det rene kaos. Som tidligere omtalt opstod der strid mellem ambulancefolk og læger om hvilken ambulance, som en tilskadekommen motorcrosskører skulle transporteres til sygehuset i. Striden kulminerede, da lederen af det lokale samaritterkorps tilsyneladende valgte at tilsidesætte ambulancelægens ønsker om transporten og i stedet beordrede Ambulix, der leverede stævneambulancen, til at køre afsted med patienten – og til at påkøre Falcks ambulance, der angiveligt holdt i vejen for Ambulix.

Præhospital

Ambulancelæge ville ikke anvende stævne-ambulance

En ambulancelæge fra Aalborg Sygehus lod søndag eftermiddag en ung motocrosskører, som var kommet til skade på motorbanen ved Dall, vente en ekstra omgang, fordi han ikke ville køre i den ambulance, som stævnet havde i beredskab. “Og det er pamperi”, mener Palle Kollerup, formand for Aalborg Motor Klub, som var arrangør af motocross-arrangementet. Han agter at klage over lægen.

Præhospital

Kritik af regions behandling af vagtcentralpersonale

Forud for hvert møde i regionsrådet i Region Hovedstaden er der spørgetid, og ved mandagens møde benyttede tillidsmanden på Falcks vagtcentral i Smørum spørgetiden til at spørge, hvorfor Region Hovedstaden skulle være bedre end til at drive vagtcentral end Falck og de kommunale brandvæsener. Men tillidsmanden fik ikke noget svar – og fik i stedet besked på at forlade lokalet. Det udløser nu kritik fra regionsrådets næstformand og andre medlemmer af rådet.

Politi

Forvirring om påstået svigt på alarmcentral

Onsdag rettede to regionsrådsformænd en hård kritik mod politiets alarmcentraler. Baggrunden var en ulykkelig episode i Vejle, hvor alarmcentralen angiveligt havde ignoreret adskillige opkald fra lokale borgere om to unge mænd, der lå livløse i solen på Vejle Havn. Først otte timer efter det første opkald blev mændene kørt til Vejle Sygehus i to ambulancer – den ene med åndedrætsbesvær, den anden med hjertestop. Nu viser det sig imidlertid, at borgerne sket ikke ringede til alarmcentralen. De ringede i stedet til politiets ikke-akutte telefonnummer, og da der senere blev ringet til alarmcentralen, blev der straks sendt ambulancer.

Google Streetview
Autohjælp

Ny Falck-station i Kokkedal taget i brug

Fredag formiddag kørte medarbejdere og køretøjer fra Falck-stationen i Hørsholm og brandvagten i Nivå i kortege til Falcks nye station på Brønsholm Kongevej i Kokkedal. Den nybyggede Falck-station, der har fået navnet Station Fredensborg, erstatter stationerne i Hørsholm og Nivå, og den bliver hjemsted for ca. 85 Falck-medarbejdere.

Præhospital

Gentofte opgiver ambulancekørsel

Fra 2009 er det slut med kommunale ambulancer i Gentofte. Gentofte Brandvæsen vil nemlig ikke være blandt byderne på den ambulancekørsel i Region Hovedstaden, som i øjeblikket er i udbud. Årsagen er, at Region Hovedstaden har opdelt udbuddet i et antal optageområder, som der kan bydes på. Men Gentofte Kommune indgår i en optageområde, der også omfatter Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner, og ifølge borgmester Hans Toft (K) ser Gentofte Kommune det ikke som sin opgave at drive ambulancetjeneste i andre kommuner.

Brandvæsen

Kritik af udlån af køretøjer til strejkende brandfolk

Beredskabschef Carsten Iversen fra Roskilde Brandvæsen møder nu kritik, fordi han lørdag lånte både brandkøretøjer og en enkelt ambulance ud til de strejkende brandfolk. De kommunale beredskabskøretøjer blev brugt som blikfang på Stændertorvet i Roskilde, hvor brand- og ambulancefolkene sammen med andre strejkende medlemmer af fagforbundet FOA delte løbesedler ud i anledning af den igangværende strejke.

Præhospital

Region Hovedstaden vil selv bemande akutlægebil

I sidste måned sendte Region Hovedstaden bemandingen af en akutlægebil i Herlev i udbud. Der kom imidlertid kun ét tilbud, og det var ifølge Region Hovedstaden langt dyrere end ventet. Så nu vil Region Hovedstaden i stedet selv ansætte de ambulancebehandlere, som skal fungere som lægeassistenter på akutlægebilen. Det er såvidt vides første gang, at der etableres et præhospitalt beredskab i rent regionalt regi, men det er en løsning, som får hård kritik fra de faglige organisationer, som organiserer ambulancefolk.

Brandvæsen

Ambulancebehandlere kan blive ansvarlige for brandfolks fejl

Ambulancebehandlere kan godt blive ansvarlige for fejl, der begås af brandfolk i forbindelse med frigørelse – men kun i helt særlige tilfælde. Det fremgår af et notat, som Forsvarsministeriet har fremlagt efter den seneste tids debat om ansvaret for fejl, der måtte blive begået af brandfolk i forbindelse med frigørelse af fastklemte patienter.