Præhospital

Ambulancefolk forudser at slaget om ambulancekørslen i Region Sjælland er tabt for Samariten

Slaget om ambulancekørslen i Region Sjælland er tabt for Samariten, der ikke kan kan løfte bemandingsopgaven uden hjælp fra de reddere, der i dag er ansat i Falck. Sådan lyder forudsigelsen fra formanden for Brandfolkenes Organisation, Jesper Bronée, der venter, at Samariten må opgive i Region Sjælland. Formanden for de københavnske brand- og ambulancefolk betegner Samariten som et fatamorgana af en ambulancetjeneste, og han forventer, at Samaritens indtog på det danske marked vil ende med kun at omfatte de fire ambulanceberedskaber, som Samariten vandt i Region Hovedstaden – og at Samariten dermed vil kunne undgå at indgå overenskomst med 3F og i stedet kan lade sine reddere organisere i FOA, der har den billigste overenskomst.

Præhospital

Samsø Redningskorps: Vi var 500.000 kr. billigere end Samariten

Fredag formiddag blev det klart, at svenske Samariten ikke kunne opfylde de økonomiske betingelser, som Region Midtjylland havde stillet i forbindelse med kontrakten på en del af ambulancekørslen i regionen. Hos Samsø Redningskorps var glæden og lettelsen var til at tage at føle på, både hos stationsleder Søren Peter Kjeldahl og hos redderne. Ifølge Region Midtjylland vandt Samariten udbuddet på Samsø, fordi de var 100.000 kr billigere end Samsø Redningskorps og ville stille med nyere ambulancer, men Samsø Redningskorps mener, at deres egen pris faktisk lå 500.000 kr. under Samaritens.

Præhospital

Samariten: Vi er fast besluttede på at løfte opgaven

Samariten Ambulans AB og Region Midtjylland blev i går enige om at ophæve aftalen om ambulancekørsel i Århus, Viborg og på Samsø. Men i dag understreger Samaritens direktør, at selskabet tror fuldt og fast på, at finansieringen falder på plads, så Samariten i januar kan skrive kontrakt med Region Sjælland og Region Hovedstaden om ambulancekørsel. “Det, som vi ser som en stor fordel, er at vi nu har fred og ro til at bringe den finansielle situation på plads. Det er meget vigtig for os at understrege, at Samariten er fast besluttet på at løfte den opgave, som vi har påtaget os ved at vinde licitationerne”, siger direktør Torbjörn Kanfjäll. Samtidig meddeler Samariten, at der først bliver informationsmøder for redderne i februar 2009.

Præhospital

Sjællandsk regionsrådsformand: Vi regner stadig med, at de kan løse opgaven

Region Sjælland regner stadig med at skrive kontrakt med Samariten, som tidligere i dag trak sig fra aftalen med Region Midtjylland. Det siger regionsrådsformand Kristian Ebbensgaard (V), der tager roligt imod meldingen fra Midtjylland. “Det har ingen konsekvenser her. Vi arbejder stadig med Samariten og regner med, at de er indstillede på at løse opgaven her, og at vi kan indgå kontrakt omkring nytår eller i januar. Vi regner stadig med, at de kan løse opgaven. Vi har ikke grund til at tro andet, og Samariten har heller ikke tilkendegivet andet over for os”, siger regionsrådsformanden.

Præhospital

Samariten opgiver Region Midtjylland

Det svenske ambulanceselskab Samariten skal alligevel ikke køre ambulancer i Region Midtjylland. Der er indgået en aftale mellem Region Midtjylland og Samariten om, at Samariten frafalder deres bud på ambulancedriften. Som en del af aftalen har Region Midtjylland indvilliget i ikke at rejse erstatningskrav mod Samariten. Ifølge formanden for regionsrådet, Bent Hansen (S), er der “en god mulighed” for, at regionen i stedet indgår aftale med Falck og Samsø Redningskorps i de berørte områder. Kontrakten med Responce blev underskrevet i dag. Samariten forventer fortsat at få finansieringen på plads, så der kan underskrives kontrakter med Region Sjælland og Region Hovedstaden i januar.

Præhospital

Fortsat usikkert om Samariten møder op til kontraktunderskrivelse hos Region Midtjylland

Fredag morgen er det fortsat usikkert, om Samaritens ledelse senere på dagen møder op hos Region Midtjylland for at underskrive kontrakten på ambulancekørsel i omkring en tredjedel af regionen. Torsdag aften oplyste Samariten, at der fortsat forhandles med en investor, og at man stadig forventer at kunne præsentere den nye investor i løbet af fredagen. Samariten har imidlertid ikke svaret på Region Midtjyllands indbydelse til den fremrykkede kontraktunderskrivning. “Hvis ikke de møder, er jeg rimeligt utilfreds og meget utryg”, siger formanden for regionsrådet, Bent Hansen (S).

Præhospital

Samariten forventer at have aftale med investor på fredag

Efter voksende tvivl om, hvorvidt Samariten kunne finde pengene til at etablere et selskab i Danmark, er en investor nu ved at være på plads. Samariten forventer således, at selskabet allerede fredag har en aftale på plads, fortæller Samaritens kommunikationschef, Arne Møller. “Juristerne er i gang med at skrive det, der hedder Letter of Intent. Og med mindre der skvatter skeletter ud af svenskernes skabe, skulle det meget gerne falde i hak”, siger Arne Møller.

Præhospital

Region giver Samariten ultimatum

Samariten skal skrive under på kontrakten med Region Midtjylland med det samme. Ellers vil regionen finde en anden operatør til de ambulancer, det svenske firma ellers skulle begynde at køre fra 1. september næste år. Det oplyser regionsformand Bent Hansen (S). Samtidig oplyser Region Hovedstaden, at regionen ikke har nogen som helst bekymringer om Samaritens evner til at køre ambulancer.

Præhospital

Samariten står med ryggen mod muren

Mens den generelle økonomiske krise tilsyneladende bliver dybere og dybere for hver dag, så leder Samariten i øjeblikket efter en investor, som vil poste en kvart milliard i selskabet. Lykkes det ikke indenfor et par uger, mister Samariten de tre ambulancekontrakter, som de har vundet. Men hvis det går galt for Samariten i Danmark, så vil de svenske aktiviteter sandsynligvis blive trukket med i faldet, for Samariten kan i så fald vente et stort erstatningskrav fra regionerne. Og selv hvis det lykkes for Samariten at finde en investor, så ser tidsplanen mere kritisk ud end nogensinde. Samariten har nemlig brugt to måneder på at komme sig over chokket over at have vundet udbuddene, og nu har selskabet kun otte måneder til at etablere 40 stationer, købe 100 ambulancer og ansætte 700 medarbejdere.