Politi

Belønnet for at redde mand ud fra brændende garage

Nordjyllands Politi har ved en højtidelighed tildelt Ina Ritter fra Hadsund en påskønnelse for en helt særlig indsats tidligere på året. Her opdagede Ina Ritter en brand, og hun fik hurtigt reddet en hjælpeløs mand ud af den brændende bygning. Politiet vurderer, at manden ville være omkommet efter kort tid, hvis ikke han var blevet reddet ud.

Autohjælp

Ny kontrakt indebærer køb af 30 nye TMA-vogne

Den nye aftale mellem Vejdirektoratet, Rigspolitiet og Falck om håndtering af akutte hændelser på motorvejene indebærer, at der 6-8 måneder efter kontraktstart vil være 30 nye TMA-vogne i drift. TMA-vognene er solide afmærkningsvogne, der er forsynet med tykke stødpuder bagpå. Det giver en markant bedre beskyttelse af indsatspersonalet, der arbejder på vejen.

Præhospital

Her åbner Falck nye testcentre

I forbindelse med Falcks overtagelse af lyntest-opgaven i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Sjælland fra SOS International, opretter Falck nu en række nye testcentre i de tre regioner samt på Bornholm. Enkelte af centrene er allerede i drift, mens de sidste åbner på mandag.

Præhospital

SOS International skal betale regionernes ekstraregning til Falck

Efter at regionerne har fyret SOS International som leverandør af lyntests, så er der udsigt til en væsentlig prisstigning. Falck skal levere lyntests i tre af regionerne, og selv om parterne ikke vil oplyse, hvor stor prisforskellen er, så har det tidligere været fremme, at SOS International bød ind med halv pris i forhold til konkurrenterne. Men regionerne slår fast, at SOS skal betale ekstraregningen.

Brandvæsen

Brandvæsen roser plejehjemspersonale efter brand

Torsdag morgen kunne en brand på Plejecenter Mergeltoften i Nivå have kostet en beboer livet. Men med en resolut indsats fra plejehjemspersonalet lykkedes det at få beboeren reddet ud i tide. ”Fra vores side skal der lyde stor ros og anerkendelse til plejepersonalet, der var på arbejde, da branden opstod”, siger Claus Larsen, der er operativ chef hos Nordsjællands Brandvæsen.

Præhospital

Region vil fremover stå for planlægning af ambulancereddernes pauser

Ambulancereddernes pauser giver i dag udfordringer i flere regioner. Det skyldes, at regionerne kræver, at de ambulancer, som de køber hos ambulanceoperatørerne, altid er til rådighed. Dermed skal operatørerne stille med ekstra ambulancer, hvis pauserne ikke passer ind i driften. Men i Region Hovedstaden bliver det fremover regionens AMK-vagtcentral, som planlægger pauserne.

Politi

Borger får belønning for at have hjulpet ved trafikuheld

Den 44-årige Jan var tilbage i august på vej hjem, da han blev opmærksom på et trafikuheld på Thorvaldsensvej på Frederiksberg. En mand var sprunget ud på kørebanen, hvor han blev ramt frontalt af en bilist. Jan spærrede kørebanen for færdsel og sørgede i halvanden time for, at uvedkommende ikke nærmede sig uheldsstedet. Den hjælp har politiet nu givet ham en belønning for.