Præhospital

Sjællandsk lægehelikopter skal drives af Falck

Fem operatører havde afgivet tilbud på driften af den første rent danske lægehelikopter, som indsættes i et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland og TrygFonden, men de to regioner har i dag tildelt kontrakten om driften af akutlægehelikopteren til selskabet Falck DRF Luftambulance A/S, der er et joint venture mellem Falck og tyske DRF Luftrettung. Selskabet skal flyve akutlægehelikopter i de to regioner de næste 1½ år.

Præhospital

Lægehelikopter har brug for mere dansk personale

Den tysk-danske lægehelikopter i Nibøl har svært ved at opfylde præmisserne for at være et grænseoverskridende rollemodel. Siden 1. april 2005 har lægehelikopteren Christoph Europa 5 været udstationeret ved Nibøl sygehus, kun ca. 15 kilometer syd for den dansk-tyske grænse. Og denne grænse har helikopteren efterhånden krydset omkring 200 gange, siden den blev udnævnt til rollemodel for hele beredskabet i grænselandet. Men nu, to år efter, halter denne model for tysk-dansk redningssamarbejde stadig lidt.

Præhospital

Første reddere uddannes som HEMS Crew Members

Tre Falck-reddere deltager i den kommende tid i uddannelsen som reddere på lægehelikoptere – HEMS Crew Members – i Baden-Baden i Tyskland. Når uddannelsen er gennemført, skal redderne indgå i besætningen på Dansk Luftambulances lægehelikopter i Niebüll, som blandt andet dækker dele af Sønderjylland. Dansk Luftambulance er et samarbejde mellem Falck og Deutsche Rettungsflugwacht (DRF).

Præhospital

Læge: Lægehelikoptere vil koste menneskeliv

Indsættelsen af lægehelikoptere vil medføre, at behandlingen af patienter med en stor blodprop i hjertet vil blive forsinket unødigt. Det skriver overlæge Steen Carstensen fra kardiologisk laboratorium på Roskilde Sygehus i et debatindlæg i Dagens Medicin. På baggrund af erfaringer fra lægehelikopteren i Niebüll mener Steen Carstensen, at det foreslåede helikopterberedskab vil blive dyrt i mere end én forstand.

Præhospital

Forsvaret vil gerne flyve lægehelikoptere – men det bliver dyrt

Flyvevåbnets redningseskadrille 722 er den eneste herhjemme, der har tilstrækkeligt udstyr, ekspertise og toptrænet mandskab til at flyve lægehelikopter i mørke. Hvis andre end den eskadrille skal flyve den kommende lægehelikopter, kan den kun komme i luften i dagtimerne. Politikerne kan imidlertid sagtens bestemme, at Forsvaret skal flyve de fremtidige lægehelikoptere. Men det koster langt mere, end der er sat af til formålet.

Præhospital

Manglende natflyvning skyldes frygt for havarier

Når Sundhedsstyrelsen anbefaler, at de kommende lægehelikoptere kun anvendes om dagen, så skyldes det ikke, at der mangler detaljerede GPS-oplysninger om el-ledninger og andre forhindringer, sådan som flere medier ellers har rapporteret i dagens løb. Men erfaringer fra USA viser, at der sker mange ulykker med læge- og ambulancehelikoptere om natten, og derfor har Statens Luftfartsvæsen anbefalet, at lægehelikopterne kun anvendes om dagen. I perioden 2002-2005 var der 55 ulykker med lægehelikoptere i USA, og 62 mistede livet i ulykkerne.

Præhospital

Næppe stort problem med natflyvning for lægehelikoptere

Hvis det kun er manglende GPS-oplysninger om f.eks. el-ledninger, der forhindrer de kommende lægehelikoptere i at flyve om natten, så kan problemet sagtens løses i god tid inden helikopterne sættes i drift. Faktisk kan det nødvendige datasæt til GPS-navigationssystemer skabes på bare to-tre måneder, og det vil endda være en økonomisk overkommelig opgave.

Præhospital

Advarer mod “ekstra” helikopterberedskab

Det er “Kejserens nye Klæder” at indføre nyt civilt dansk helikopterberedskab, når vi har et beredskab i flyvevåbnet, og samfundet risikerer dermed at spilde millioner på ekstra helikopterberedskab. Det skriver Mads Klokker, der overlæge ved flyvemedicinsk klinik på Rigshospitalet, i et debatindlæg i Dagens Medicin. Han mener, at man i stedet skulle udnytte de eksisterende redningshelikoptere, som nærmest omkostningsfrit ville kunne varetage opgaverne.

Præhospital

Sundhedsstyrelsen anbefaler lægehelikoptere

Danmark bør have fire lægehelikoptere, som skal bemandes med læger, ambulancebehandlere og eventuelt sygeplejersker. Helikopterne skal placeres på eksisterende lufthavne, men de skal disponeres centralt fra een AMK og de skal have en fælles disponeringsvejledning for alle transporttyper. Det anbefaler Sundhedsstyrelsen i et nyt oplæg til fremtidens akutberedskab.

Præhospital

Forsvaret afviser at kunne tilbyde lægehelikoptere

Den primære opgave for Forsvarets redningshelikoptere er at udføre søredningsopgaver, og helikopterne størrelse gør desuden, at de ikke kan fungere som egentlige lægehelikoptere i det civile, præhospitale beredskab. Så Forsvaret kan ikke uden videre udføre lægehelikopterflyvning for regionerne. Men Forsvaret stiller gerne sin ekspertise og erfaring til rådighed for en dialog om, hvordan det fremtidige lægehelikopterberedskab skal opbygges. Det oplyser Forsvaret.