Præhospital

Det fremtidige beredskab i Region Hovedstaden

Beredskabet i Region Hovedstaden vil fremover komme til at bestå af i alt 44 ambulancer (36 døgnenheder og otte dagenheder). Den liggende sygetransport skal varetages af 18 enheder i dagtimerne og syv enheder om aftenen. For at få et bedre kvalitetsmål for hurtig hjælp vil regionen indføre maksimale responstider. De maksimale responstider vil dog kun omfatte 90 % af alle udrykningerne.

Præhospital

Slaget om Region Hovedstadens ambulancekørsel afgøres i dag

I dag mødes de 13 medlemmer af Region Hovedstadens forretningsudvalg til et ekstraordinært møde, hvor de skal træffe to helt centrale beslutninger om fremtidens ambulancetjeneste i regionen. For det første skal politikerne beslutte, hvilke ambulanceoperatører, som i de næste seks år skal stå for ambulancekørslen, og for det andet skal politikerne fastsætte serviceniveauet i ambulancetjenesten – det vil i praksis sige, at politikerne skal beslutte, hvor mange ambulanceberedskaber, som skal indgå i regionens ambulancetjeneste. Politikernes beslutning vil naturligvis kunne læses på BeredskabsInfo, så snart den er offentliggjort.

Præhospital

Brandfolk: Region Hovedstaden giver Københavns Brandvæsen en unfair behandling

Tirsdag skal politikerne i Region Hovedstaden tage stilling til, hvem der fremover skal varetage ambulancekørslen i regionen. Og meget tyder på, at Københavns Brandvæsen bliver den store taber. Adskillige kilder oplyser samstemmende, at regionens embedsmænd indstiller, at brandvæsenet ikke længere skal køre ambulancer for regionen. Men det er udtryk for en unfair behandling af Københavns Brandvæsen, og det vil være uansvarligt og risikabelt, hvis Region Hovedstaden på tirsdag vælger at satse på Samariten, som hverken har erfaring med ambulancekørsel i Danmark eller har en overenskomst. Sådan lyder udmeldingen fra Brandfolkenes Klub København, der organiserer de københavnske brand- og ambulancefolk, og som mener, at regionen er på vej mod at skabe sin egen variant af den udskældte politireform.

Præhospital

Rygte: Københavns Brandvæsen står til at miste ambulancekørslen

På tirsdag skal forretningsudvalget i Region Hovedstaden træffe beslutning om, hvilke ambulanceoperatører, som fremover skal stå for ambulancekørslen i regionen. Der har været mange rygter om embedsmændenes indstilling til politikerne, men de seneste rygter adskiller sig ved, at de også tages seriøst af Københavns Brandvæsen. Og ifølge disse rygter – og det skal understreges, at der stadig kun er tale om rygter – står Københavns Brandvæsen til at miste ambulancekørslen, der i stedet skal fordeles mellem Falck, Frederiksberg Brandvæsen og Samariten.

Præhospital

Reddere er frustrerede over Samariten

I den kommende uge vil det være to måneder siden, at Region Sjælland offentliggjorde, at det dengang helt ukendte svenske firma Samariten til næste år skal overtage ambulancekørslen fra Falck. Men i dag er Samariten næsten lige så ukendt som for to måneder siden, for Samariten har ikke ønsket at fortælle om sine planer for ambulancetjenesten. Det har resulteret i stor frustration blandt de reddere, som Samariten ellers er helt afhængig af, når firmaet skal overtage ambulancekørslen. Redderne frygter for deres fremtid og undrer sig over, at der efter to måneder stadig ikke er kommet nogen livstegn fra Samariten.

Præhospital

Falck tjener 10-12 mio. kr. på ambulancekørsel i år

Falcks tab af ambulancekørsel på Sjælland og i Midtjylland kommer til at koste koncernen omkring 350 mio. kr. i årlig omsætning, og det kan gøre det svært for Falck at nå målsætningen om en omsætning på 10 mia. kr. i 2010. Men når det gælder regnskabets bundlinje – overskuddet – så får de tabte kontrakter stort set ingen betydning. I år forventer Falcks således kun at tjene 10-12 mio. kr. på ambulancekørslen, mens det nye og langt mindre forretningsområde for træning til sammenligning ventes at tjene ca. 45 mio. kr.

Præhospital

Samariten kan få det svært på Samsø

Den 1. september 2009 overtager Samariten ambulancekørslen på Samsø. Men det kan vise sig at blive det svenske selskabs største udfordring i Danmark, for Samsø Redningskorps – der har stået for ambulancekørslen siden 1934 – oplyser nemlig, at alle ambulanceredderne fortsætter i redningskorpset, også efter 1. september 2009. I stedet for ambulancekørsel skal redderne udføre redningskorpsets øvrige opgaver, der bl.a. omfatter brandslukning og autohjælp. Dermed risikerer Samariten at skulle rekruttere 10-15 reddere, der skal flytte til Samsø – en vanskelig opgave, da Samsø Redningskorps allerede i dag har svært ved at besætte ledige stillinger i takt med naturlig afgang. Samsø Redningskorps vil i øvrigt opretholde sit ambulanceberedskab i mindst fire måneder efter at Samariten har overtaget ambulancekørslen.

Præhospital

Samsø Redningskorps: Vi er meget kede af det

Siden 1934 har det lille Samsø Redningskorps stået for ambulancekørslen på Samsø. Men det er snart slut, for i forgårs offentliggjorde Region Midtjylland, at svenske Samariten fra næste år overtager driften. Samsø Redningskorps havde selv budt ind på kørslen, men fik den altså ikke. Så derfor var regionens beslutning en bitter at sluge, erkender stationsleder og medejer af redningskorpset, Søren Peter Kjeldahl. “Vi var noget chokerede over det og var meget kede af det. Det var lidt af en mavepumper”, siger han.

Præhospital

Dyrere ambulancekørsel i Region Midtjylland – billigere i Region Sjælland

Da Region Sjælland i sidste måned offentliggjorde resultatet af ambulanceudbuddet, vakte prisniveauet en del opsigt. Samariten viste sig nemlig at kunne løse opgaven billigere end i dag – til trods for, at Samariten skal udføre 10% flere kørsler samtidig med, at der stilles større krav i kontrakten. I Region Midtjylland har billedet da også vist sig at være det stik modsatte: Trods mere intens konkurrence end i Region Sjælland stiger den midtjyske regions omkostninger til ambulancekørsel med 30-40 mio. kr. om året efter udbuddet. Og selv om langt færre ambulancer skal skifte operatør i Region Midtjylland, så erkender formanden for regionsrådet, at beslutningen er truffet med en vis rysten på hånden.

Præhospital

Falck: Vi vil gøre vores til at sikre en smertefri overgang

Region Midtjyllands udbud af ambulancekørslen gik ikke så galt for Falck, som mange i redningskorpset havde frygtet efter Samaritens store sejr i Region Sjælland. Falck skal fortsat stå for ambulancekørslen i halvdelen af de områder, som udbuddet var delt op i, og med 17 stationer vil Falck fortsat være den største ambulanceoperatør i regionen. Falck oplyser, at man vil gøre sit for at sikre en smertefri overgang i de områder, som Falck nu skal overlade til andre operatører.