Google Streetview
Brandvæsen

Overvejer at bygge to nye brandstationer i Kolding Kommune

De nuværende brandstationer i Vamdrup og Stepping er begge uhensigtsmæssigt placeret, og da begge stationsbygninger desuden er i dårlig stand, overvejer Kolding Kommune at bygge to nye brandstationer. Det vil i alt koste ca. 9,4 mio. kr., og i første omgang skal kommunens beredskabskommission tage stilling til, om de nye stationer skal med i næste års budgetforhandlinger.

Brandvæsen

Foreslår nedlæggelse af to brandværn

Nedlæggelse af de frivillige brandværn i Stepping og Aller samt en inddragelse af det frivillige beredskab i Koldings autosprøjte. Det kan blive resultatet af en større sparerunde i Kolding Kommune, hvor beredskabet i alt skal komme med forslag til besparelser på godt 2,5 mio. kr. Ifølge beredskabet vil en realisering af spareforslagene uden tvivl medføre serviceforringelser, men det samlede beredskabsniveau i kommunen sættes ikke over styr.

Google Streetview
Brandvæsen

Ny beredskabschef vil se fremad

Det fælleskommunale beredskab på Djursland, som blev etableret ved årsskiftet, har fået sin første chef, idet de to kommuners ansættelsesudvalg er blevet enige om at tilbyde Claus Rose Andresen stillingen. Men valget er ikke populært hos brandfolkene. For godt nok er den nye beredskabschef bredt respekteret for sine faglige og ledermæssige evner, men han fik også for en måned siden en betinget fængselsdom for mandatsvig overfor Kolding Kommune, hvor han i perioden 2002-2005 var beredskabschef.

Brandvæsen

Tidligere beredskabschef fik halveret straf

Koldings tidligere beredskabschef, Claus Andresen, fik onsdag halveret sin straf for mandatsvig mod Kolding Kommune. Claus Andresen blev ved Vestre Landsret i Viborg idømt tre måneders betinget fængsel, og det er en halvering af straffen i forhold til byrettens dom. Som i byretten blev den tidligere beredskabschef dømt for at have skaffet sig selv en personlig vinding ved at købe en Audi A6, som han fik rabat på i forbindelse med indkøbet af to biler til Kolding Kommune.

Brandvæsen

Afviser beskyldninger fra tidligere beredskabschef

Tidligere på måneden blev Kolding Kommunes forhenværende beredskabschef, Claus Andresen, idømt seks måneders betinget fængsel for mandatsvig. Under retssagen gav Claus Andresen udtryk for, at hele sagen var en hævnaktion fra Koldings beredskabsdirektør, John Bejerholm, fordi Claus Andresen havde sendt beredskabsdirektøren på tvungen ferie under Seest-katastrofen. Men Koldings borgmester og viceborgmester afviser de beskyldninger – John Bejerholm var aktiv i døgndrift i de kritiske dage efter eksplosionen.

Brandvæsen

Dømt beredskabschef: Det er hævn

Koldings tidligere beredskabschef, Claus Andresen, blev i sidste uge dømt for mandatsvig overfor sin tidligere arbejdsgiver. Men Claus Andresen nægter sig fortsat skyldig og har anket dommen. Han mener, at hele sagen er udtryk for, at Koldings beredskabsdirektør, John Bejerholm, vil hævne sig på ham, fordi Claus Andresen fjernede John Bejerholm fra redningsarbejdet efter Seest-katastrofen.

Brandvæsen

Tidligere beredskabschef dømt for mandatsvig

Koldings tidligere beredskabschef, den 41-årige Claus Rose Andresen, har været ude for et styrtdyk fra sin heltestatus efter Seest-katastrofen, hvor han var med til at redde menneskeliv. I dag blev han dømt for mandatsvig for 140.000 kroner over for Kolding Kommune. Dommen lød på seks måneders betinget fængsel på vilkår af 120 timers samfundstjeneste. Claus Andresen ankede på stedet til frifindelse.

Brandvæsen

Advokatundersøgelse frikender Kolding Kommune

En advokatundersøgelse frikender Kolding Kommune for ansvar i forbindelse med den fyrværkeribranden i Seest. Dermed kan ofrene for branden ikke kræve erstatning af kommunen. Undersøgelsen, der blev præsenteret for Kolding Byråd mandag, har gennemgået kommunens sagsbehandling i forbindelse med godkendelsen af fyrværkerifabrikken.

Brandvæsen

Fyrværkeribranden: Kolding Kommune betaler regning for ødelagt materiel

Byrådet i Kolding har vedtaget, at Kolding Kommune betaler 120.000 kr. til Vamdrup Kommune til dækning af de to køretøjer fra Vamdrup Brandvæsen, som gik tabt ved fyrværkeribranden i november. En tankvogn og en indsatsledervogn fra Vamdrup Kommune gik tabt ved branden, men ifølge Beredskabsstyrelsen var Kolding Kommune ikke juridisk forpligtet til at betale for køretøjerne.

Brandvæsen

Fyrværkeribranden: Kommunikationsvogn var ubrugelig

Beredskabsstyrelsens nye ledelses- og kommunikationsvogn til 4,5 mio. kr. var fuldstændig ubrugelig i forbindelse med fyrværkeribranden i Kolding. Vognen dur kun til at lave kaffe i og holde chefmøder. Det siger Koldings beredskabschef, efter at Beredskabsstyrelsen i en intern evaluering af indsatsen har kritiseret, at indsatsledelsen ikke brugte kommunikationsvognen.