Præhospital

Gennembrud for paramedicinere i Region Sjælland

Efter en langsom start ser brugen af paramedicinere nu ud til for alvor at få et gennembrud. Som led i den nye sygehusplan for Region Sjælland, som blev vedtaget onsdag, skal regionens yderområder dækkes af akutbiler bemandet med paramedicinere. Udover en opkvalificering af redderne på de eksisterende akutbiler skal der oprettes nye akutbiler i Kalundborg og Nakskov, som dog skal bemandes med sygeplejersker indtil der er uddannet tilstrækkeligt mange paramedicinere.

Præhospital

Paramedicinere skal måske erstatte lægers vagtordning på Læsø

En ny præhospital ordning på Læsø kan betyde et gennembrud for anvendelse af paramedicinere til avancerede opgaver. Læsø har intet sygehus, men hidtil har to praktiserende læger i fællesskab sørget for, at der døgnet rundt er et lægeberedskab på øen. Lægemangel betyder imidlertid, at Nordjyllands Amt vil lade en paramediciner dække vagten udenfor den tilbageværende læges almindelige arbejdstid.

Præhospital

Paramediciner-begrebet bliver nu officielt

Selv om uddannelsen af nye paramedicinere indtil videre er skrinlagt, så har det nationale udvalg for præhospital udvikling, NUPU, nu besluttet, at den uofficielle betegnelse for ambulancereddere med det højeste uddannelsesniveau i ambulancetjenesten, paramediciner, nu også bliver den officielle betegnelse.

Præhospital

Niveau 3 redderuddannelse klar til start

Indenfor et år vil de første egentlige danske paramedicinere – eller niveau 3-reddere – være uddannet. Paramedicinerne får et hidtil uset kompetenceniveau, bl.a. får de mulighed for at bruge en lang række mediciner, som i dag kun må benyttes af læger. Desuden er det tanken, at de skal kunne færdigbehandle en række patientgrupper. Konceptet for niveau 3-uddannelsen blev for nyligt vedtaget af forretningsudvalget for det Nationale Udvalg for Præhospital Uddannelse (NUPU).