Præhospital

Fejø har nu også fået 112-akuthjælpere

“Jeg er sikker på, at I med jeres tilstedeværelse på et ulykkessted er i stand til, at skabe det nødvendige overblik og ikke mindst skabe den ro og tryghed der er behov for i akut opståede situationer. Jeg ved hvad det betyder for en syg eller tilskadekommen, men også de pårørende, at der skabes ro og tryghed på ulykkesstedet”. Det sagde Ole Marqweis fra Region Sjællands præhospitale udvalg, da han lørdag overrakte diplomer og uniformsjakker til syv Fejø-borgere, der nu er 112-akuthjælpere efter en 24 lektioners lang uddannelse i avanceret førstehjælp med blandt brug af hjertestarter og livreddende medicin.

Præhospital

Sjællandske paramedicinere får nu elektroniske ambulancejournaler

I denne uge er det planen, at de paramedicinerbemandede akutbiler og ambulancer i Region Sjælland går over til at anvende elektroniske ambulancejournaler, den såkaldte elektroniske præhospitale patientjournal (PPJ). Det er et led i evalueringen af den store omlægning af regionens præhospitale beredskab, hvor et pilotprojekt skal sikre en elektronisk monitorering af paramedicinernes arbejde, men tekniske problemer har forsinket projektet og gjort det nødvendigt manuelt at indtaste store mængder data fra papirjournalerne.

Præhospital

Sundhedsstyrelsen: Ingen dokumentation for at akutlæger har nogen effekt

Har det overhovedet en positiv effekt på behandlingen af patienterne, når læger og sygeplejersker deltager i den præhospitale indsats? Det har været temaet i de seneste måneders debat i Region Sjælland, efter at regionen har lagt op til, at læger og sygeplejersker ikke længere skal bemande regionens akutbiler, der i stedet skal bemandes med paramedicinere. Nu slår Sundhedsstyrelsen så fast, at der ikke er noget solidt fagligt grundlag for at sige, at akutlægebiler er at foretrække frem for akutbiler, der bemandes med paramedicinere. På nogle punkter er Sundhedsstyrelsen dog bekymret over regionens planlagte omlægning af det sjællandske beredskab.

Præhospital

Udsigt til massefyringer i Falcks ambulancetjeneste

Over 10 % af Falcks 380 ambulancereddere i Region Sjælland risikerer af få en fyreseddel. Årsagen er først og fremmest, at Region Sjælland næste år reducerer antallet af akutbiler fra 12 til seks, og dermed skal Falck bruge færre reddere, men også en omlægning af Storebæltsberedskabet koster jobs i redningskorpset. Også i andre dele af landet er der for mange reddere til for få jobs, og det vil i første omgang gå ud over et større antal redderelever, som formentlig ikke vil få tilbudt ansættelse, når de i de kommende måneder afslutter deres uddannelse.

Præhospital

Overlæger: Afskaffelse af lægebiler bomber beredskabet 20 år tilbage

Syv sjællandske overlæger langer i et læserbrev hårdt ud efter Region Sjællands beslutning om at afskaffe regionens lægebiler og erstatte dem med paramedicinerenheder. Det vil koste 120 liv om året, advarer overlægerne, der mener, at Region Sjælland med sin beslutning udviser samme bedreviden, som da regionen valgte Samariten som ambulanceoperatør – og at resultatet vil blive, at beredskabet bombes 20 år tilbage.

Præhospital

Sygeplejersker: Øget brug af paramedicinere vil koste menneskeliv

Region Sjælland har som led i en ny struktur på det præhospitale område planer om at erstatte anæstesisygeplejersker og anæstesilæger med paramedicinere, når der skal sættes ind med livreddende behandling uden for hospitalet. Men Dansk Sygeplejeråds sjællandske kreds og de anæstesisygeplejersker, der i dag bemander akutbilen i Nykøbing Sjælland, vurderer, at det vil koste menneskeliv og gøre den efterfølgende behandling på sygehusene dyrere og mere vanskelig.

Præhospital

Tilsyn skifter mening: Roskildes ambulancekørsel er alligevel lovlig

Kommunaltilsynet ved Statsforvaltningen Sjælland meddelte tidligere på måneden, at man anså Roskilde Brandvæsens forestående ambulancekørsel i kommunerne Greve, Køge og Solrød for ulovlig. Men efter et møde i dag har tilsynet skiftet mening, og nu er tilsynets jurister helt trygge ved, at Roskilde Kommune har indgået en aftale med Region Sjælland om at udføre ambulancekørslen i de tre kommuner.

Præhospital

Kommune og statsforvaltningen er stærkt uenige om ministeriums fortolkning af ambulanceregler

Et brev fra Sundhedsministeriet har fået en central placering i debatten om, hvorvidt Roskilde Brandvæsen lovligt kan udføre ambulancekørsel i yderligere tre nabokommuner fra 1. februar 2010. I brevet, der er sendt til Roskilde Kommune inden kommunen bød på ambulancekørslen, beskriver Sundhedsministeriet de gældende regler for kommuners ambulancekørsel, men Roskilde Kommune og Statsforvaltningen udlægger brevets konklusion vidt forskelligt. Ifølge Roskilde Kommune har Sundhedsministeriet med brevet godkendt, at Roskilde Brandvæsen udfører ambulancekørsel i Greve, Køge og Solrød, mens Statsforvaltningen derimod bruger brevet til at konkludere, at den valgte model for ambulancekørslen er ulovlig. Resultatet kan blive, at Roskilde Kommune må oprette et ambulanceselskab, og tilsyneladende vil det ikke blive svært at finde private medinvestorer, for Roskilde Brandvæsen har tidligere fået et tilbud fra investorer, der ville indskyde et trecifret millionbeløb i et fælles ambulanceselskab.

Præhospital

Region garanterer for ambulancekørsel

“Der kører under alle omstændigheder ambulancer i Køge, Greve og Solrød kommuner i det aftalte omfang – også efter 1. februar”. Det slår formanden for regionsrådet i Region Sjælland, Steen Bach Nielsen (S), fast efter den seneste juridiske debat om, hvem der må køre ambulancer hvor. “Vi stiller os i Region Sjælland selvfølgelig meget gerne til rådighed for en dialog mellem Statsforvaltningen og Roskilde Kommune, hvis vi kan bidrage yderligere til at afklare elementer i Roskilde Kommunes juridiske model for at løse opgaven med ambulancekørsel for Region Sjælland”, siger Steen Bach Nielsen.

Præhospital

Tilsyn: Roskilde Brandvæsen har budt på et for stort område

De nuværende regler giver kommuner mulighed for at udføre ambulancekørsel for regionerne, men reglerne blev indført for at give eksisterende kommunale ambulancetjenester mulighed for at fortsætte og for at skabe mulighed for samdrift mellem brandslukning og ambulancekørsel. Og det indebærer, at kommunerne kun må udføre ambulancekørsel i deres egen kommune eller i tilgrænsende områder af nogenlunde samme størrelse. Sådan lyder konklusionen fra Statsforvaltningen Sjælland, der også tegner et dystert billede af Roskilde Brandvæsens mulighed for at beholde sin nye kontrakt: Ifølge statsforvaltningen er eneste mulighed nemlig, at opgaven placeres i et privat selskab, hvor Roskilde Kommune højst må eje 49% af aktierne, og selv i så fald vil opgaven formentlig først skulle i et nyt udbud.