Præhospital

Region: Politikere fik forkerte oplysninger om responstider

Da politikerne i Region Nordjylland i sidste måned behandlede en opgørelse over ambulancernes responstider, så var en betydelig fejl i opgørelsen. Ifølge de tal, som politikerne blev præsenteret for, var ambulancerne blevet markant langsommere, men reelt var der kun tale om en mindre ændring. Nu vil regionen ændre på procedurerne for at undgå lignende fejl i fremtiden.

Præhospital

Efter kritik af responstider: Fyn får ekstra ambulance

Stærkt stigende responstider i Faaborg-Midtfyn Kommune får nu Region Syddanmark til at opruste det lokale ambulanceberedskab. Det sker ved at oprette en helt ny ambulancestation med en døgnbemandet ambulance. Det kommer til at koste ca. 5 mio. kr. om året, men det bliver borgerne i Kolding, som kommer til at betale prisen. De mister nemlig en ambulance.

Præhospital

Politikere ønsker adgang til mere detaljerede responstider

I dag opgøres ambulancernes responstider i Region Syddanmark kun på område- og kommuneniveau – og på kommuneniveau endda kun en gang i kvartalet. Men i kommunerne vil man gerne kunne se mere detaljerede responstider, f.eks. opgjort pr. postnummer og med kortere intervaller. Nu vil Socialdemokraterne have regionsrådet til at tage en debat om emnet.

Præhospital

Dansk Folkeparti: Ny styrelse skal have ansvaret for det præhospitale område

Regeringen bør oprette en ny styrelse, der skal have ansvaret for det præhospitale område. Det mener Dansk Folkeparti, som opfordrer regeringen til at oprette en ny Styrelse for Præhospital Virksomhed. Partiets sundhedsordfører, Liselott Blixt, mener, at det vil give mere ensartethed i de præhospitale behandlingstilbud til landets borgere samt sikre oparbejdelse af større faglig ekspertise på området.

Præhospital

Opruster med ekstra ambulance på Mors

Den 1. februar 2017 indsætter Falck en ekstra ambulance i Region Nordjyllands akutberedskab på Mors for at forkorte responstiderne for ambulancer i området. Region Nordjylland har siden ændringer i bl.a. sygehusberedskabet på hospitalet i Thisted kunnet konstatere, at der var en stigning i antallet af akutte ambulancekørsler på Mors med en lang responstid. Derfor er situationen blevet analyseret, og det er besluttet, at der indsættes et ekstra ambulanceberedskab på Mors.

Præhospital

Region Syddanmark manglede ambulancer i over 3.000 timer om måneden i 2016

Siden Region Syddanmark sidste år hjemtog ambulancekørslen fra BIOS, har regionen i gennemsnit manglet ambulancer i 3.000 timer om måneden. En opgørelse over den såkaldte nedetid – der fortæller, i hvilket omfang det krævede antal ambulancer ikke er bemandede – viser således, at der trods en tendens til forbedring fortsat er væsentligt færre ambulancer til rådighed end forudsat.

Præhospital

Fortsat pæne responstider i Nordjylland

De nordjyske ambulancer er stadig væsentligt hurtigere end regionens servicemål. Region Nordjyllands kontrakt med Falck stiller krav om, at ambulancerne i gennemsnit skal være fremme efter højest 9:12 minutter, men i 2. kvartal 2016 var ambulancerne i gennemsnit kun 8:32 minutter om at nå frem til patienterne.

Præhospital

Borgerne i Region Midtjylland får hurtigere ambulancehjælp

Mens flere andre regioner kæmper med stigende responstider for ambulancerne, så går det den modsatte vej i Region Midtjylland. Her blev responstiderne således forbedret i 2015, og på alle kørselsformer leveres der i dag hurtigere hjælp end servicemålene kræver. Der er blandt andet en øget brug af forkantsdisponering, som giver hurtigere ambulancer.