Der er i år 119 virksomheder og myndigheder, som har generelle udrykningstilladelser, og det er tre færre end sidste år. Desuden har 59 virksomheder og myndigheder fået udrykningstilladelse til konkrete køretøjer, hvilket er en enkelt mere end sidste år. Det viser en ny opgørelse fra Færdselsstyrelsen, som har ansvaret for at udstede udrykningstilladelser.
Politiklagemyndigheden har i 2020 behandlet syv sager vedrørende politifolks udrykningskørsel. Typisk er sagerne endt med en bøde til den enkelte politibetjent, men i to tilfælde endte sagerne i byretten, hvor betjentene blev frifundet. I begge sager forsøgte statsadvokaten at få Procesbevillingsnævnets tilladelse til at anke frifindelserne, men nævnet sagde nej.
Der er 122 virksomheder og myndigheder, som har generelle udrykningstilladelser, og det er ni færre end sidste år. Desuden har 58 virksomheder og myndigheder fået udrykningstilladelse til konkrete køretøjer. Det viser en ny opgørelse. Blandt organisationerne finder man blandt andet Statens Serum Institut, to tyske ambulancetjenester samt et svensk universitetshospital.
I sidste uge lancerede Rigspolitiet en løsning, som skal sikre, at brandvæsener og ambulancetjenester ikke får uberettigede fartbøde under udrykningskørsel. For politiets eget vedkommende kan løsningen dog først implementeres, når der er gennemført en ændring af retsplejeloven. Og ifølge justitsminister Nick Hækkerup vil et lovforslag blive fremsat i december.
Det er slut med at udrykningskøretøjer risikerer bøder, når de kører forbi en af Vejdirektoratets stærekasser i høj fart i forbindelse med udrykningskørsel. Rigspolitiet har fundet en løsning, der sikrer, at køretøjerne sorteres fra i sagsbehandlingen. Det betyder, at førere af eksempelvis brandkøretøjer eller ambulancer ikke efterfølgende skal bruge tid på at dokumentere, at hastighedsoverskridelsen skete i forbindelse med en udrykning.
En politibetjent endte med en bøde på 1.000 kr. i en sag, hvor betjenten efter eget udsagn var i gang med at bringe en bil til standsning, da hans patruljevogn blev blitzet. Ifølge en passager i patruljevognen var patruljevognen dog i gang med at hente kage. Læs om denne og andre sager, som Den Uafhængige Politiklagemyndighed har behandlet.
Landets brandvæsener og ambulancetjenester har fået hundredvis af fartbøder siden indførelsen af de såkaldte stærekasser. Justitsministeriet har tidligere bebudet, at der i starten af i år ville være fundet en løsning, så udrykningskørsel ikke udløser bøder. Det skete dog ikke, men nu lover ministeriet atter en løsning – eller måske bare en plan for en løsning – senest i næste måned.
I starten af det nye år forventer Rigspolitiet, at der er fundet en løsning på problemet med, at brand- og ambulancefolk får bøder, når de under udrykning fotograferes af de nye stærekasser. Det oplyser justitsminister Nick Hækkerup. Løsningen vil ifølge Rigspolitiet bestå i ”en administrativt enklere procedure”.
Siden Rigspolitiet og Vejdirektoratet i november 2018 begyndte at opsætte ubemandede kontrolstandere – også kaldet stærekasser – har landets brandvæsener fået 260 fartbøder. Men i langt størstedelen af tilfældene er det brandkøretøjer under udrykning, som er blevet blitzet, og brandvæsenerne bruger store ressourcer på at få annulleret bøderne.
Der er 131 virksomheder og myndigheder, som har generelle udrykningstilladelser, og det er 16 flere end sidste år. Desuden har 73 virksomheder og myndigheder fået udrykningstilladelse til konkrete køretøjer. Det viser en ny opgørelse. Udover større organisationer som Falck, Dansk Autohjælp, Viking og Redning Danmark har mange små firmaet i dag udrykningstilladelse.
Copyright © 2022 · BeredskabsInfo