Tanken om at lade frivillige anvende grønne blink på deres biler er sympatisk, men det er en løsning, som vil skabe endnu større kaos og utryghed, og den er dybt kritisabel. Det mener Kim Volder Hammershøj, der er formand for Reddernes Fagforening. Han er meget bekymret ved udsigten til, at de frivillige kan anvende de grønne blink uden nogen form for uddannelse.
Transportministeren vil lave en forsøgsordning, hvor frivillige, der kører afsted for at redde liv, kan udstyre deres biler med et grønt blink. Blinket skal dog ikke give særlig rettigheder i trafikken, men alene sende et signal om, at bilisten har en livsvigtig opgave. Man skal selv kunne indkøbe blinket uden at få en særlig tilladelse.
Politi-, brand- og ambulancetjenesterne i København og på Vestegnen opfordrer trafikanter på motorvejene i Storkøbenhavn til at hjælpe med placere sig på en særlig måde, når trafikken går i stå, og der kommer udrykningskøretøjer. Det handler om, at udrykningskøretøjerne som et forsøg kører igennem trafikkøen i en såkaldt udrykningskorridor.
En strid om, hvorvidt akuthjælpere på Langeland må køre udrykningskørsel, fik sidste år myndighederne til at iværksætte et eftersyn af reglerne på området. Arbejdet har ligget stille på grund af Folketingsvalget, men nu er det genoptaget. Myndighederne frygter dog, at mindre restriktive regler vil medføre et væld af ansøgninger fra bl.a. deltidsbrandfolk, følgeskadefirmaer og frivillige, og at det kan svække færdselssikkerheden.
Selv om de frivillige akuthjælpere i Langelands Hjertestarterforening har indkøbt udrykningskøretøjer og har trænet i udrykningskørsel, så får foreningen ikke en udrykningstilladelse. Det fastslår Færdselsstyrelsen i en ny afgørelse, hvor styrelsen lægger vægt på, at Fyns Politi har frarådet udrykningstilladelsen, fordi “Udrykningskørsel vil (…) altid være en udfordring for færdselssikkerheden og udgøre en potentiel fare”.
Der er i år 106 virksomheder og myndigheder, som har generelle udrykningstilladelser, og det er 13 færre end sidste år. Desuden har 54 virksomheder og myndigheder fået udrykningstilladelse til konkrete køretøjer, hvilket er fem færre end sidste år. Det viser en ny opgørelse fra Færdselsstyrelsen, som har ansvaret for at udstede udrykningstilladelser.
Der bliver nu sat en proces i gang, som kan skabe mere tryghed og mere klarhed om, i hvilke situationer udrykningskørsel er nødvendig, og hvilke konsekvenser trafikulykker, hvor et udrykningskøretøj er involveret, skal have for føreren. Det skriver Reiner Burgwald, der er formand for teknik- og servicesektoren i FOA, i dette debatindlæg på baggrund af et møde med transportminister Trine Bramsen.
Det er føreren af en ambulance, der er ansvarlig under kørsel, og derfor er det ham eller hende, der i sidste ende skal afgøre om det er nødvendigt at køre med udrykning. Regionernes AMK-vagtcentraler må således ikke pålægge redderne at køre udrykningskørsel som standard, f.eks. hvis der er travlt nytårsaften. Det slår FOA fast efter en dialog med Transportministeriet.
Da en politibetjent blev blitzet af en ATK-vogn, så opfandt han en forklaring om, at han på det tidspunkt havde kørt udrykningskørsel for at stoppe en bil. Det mente anklagemyndigheden i hvert fald, men betjenten blev frifundet i retten. Det er en af syv sager om hastighedsovertrædelser, som i 2021 blev behandlet af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Der skal fortsat være et system, der sikrer, at det straffes, hvis man kører uretmæssig udrykningskørsel. Det fastslår transportminister Trine Bramsen (S). Men samtidig tilkendegiver ministeren, at hun gerne vil kigge på, om der er noget, som kan gøres for at sikre en større grad af tryghed i jobbet som fører af udrykningskøretøjer. Det sker efter en konkret sag, hvor en redder blev tiltalt efter en ulykke under udrykningskørsel.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo