
Falck flytter vagtcentral fra Kolding til Vejle
I løbet af sommeren er det slut med Falcks vagtcentral i Kolding. Falck har besluttet, at aktiviteterne – herunder de 110 ansatte – skal flyttes til Vejle, hvor Falcks tidligere regionshovedkontor fremover skal huse det såkaldte assistancecenter, hvor alle opkald om autohjælpsopgaver modtages og disponeres.