Præhospital

Falck trækker regning på 15.000 kr. tilbage

Enken efter en mand, der tidligere på året døde af en aggressiv betændelsessygdom, skal alligevel ikke betale Falck 15.000 kr. for transporten af den alvorligt syge mand fra lufthavnen i Kastrup til universitetshospitalet i Odense. I første omgang havde Falck ellers sendt en regning for transporten, men ifølge Falck skyldtes det en fejl – regningen skulle i stedet have været sendt til hospitalet.

Brandvæsen

Vil lægge tre indsatsledervagter sammen til een

Faxe og Stevns kommuner er langt fremme med planer om at etablere en fælles indsatsledervagt, som skal erstatte de tre nuværende indsatsledervagter. Et samarbejde – som i givet fald også vil omfatte brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling – vil give en samlet besparelse på over 800.000 kr., og samtidig får de enkelte indsatsledere flere udrykninger og dermed mere rutine.

Brandvæsen

Brandvæsen vil bruge regnvand til brandslukning

Når Middelfart Brandvæsen rykker ud, så vil det fremover blive med opsamlet regnvand i brandkøretøjernes tanke i stedet for drikkevand. I et nyt pilotprojekt vil brandvæsenet nemlig spare på drikkevandet ved at gøre brug af et regnvandsbassin tæt på brandstationen, hvor en pumpe og en rørføring skal bringe vandet frem til brandkøretøjerne.

Brandvæsen

Ny aftale skal gøre det lettere for Københavns Brandvæsen at vinde udbud

En ny aftale mellem Københavns Brandvæsen og Københavns Kommune skal gøre brandvæsenet mere konkurrencedygtigt og fleksibelt – og dermed også gøre det lettere for brandvæsenet at vinde fremtidige udbud indenfor både ambulancekørsel og brandslukning. Aftalen fastlægger også kommunens krav til brandvæsenet, herunder at brandvæsenet skal blive lidt hurtigere til at rykke ud.

Præhospital

Sygeplejerskebemandet akutbil i Herning er på vej mod nedlæggelse

Den seneste tids kritik af det præhospitale beredskab i Vestjylland ser nu ud til at få konsekvenser. Regionspolitikerne ønsker, at den nuværende model, hvor lægebilen i Herning bemandes med en læge, som også har opgaver på det lokale hospital, opgives, og at der i stedet etableres en traditionel lægebilsordning. Samtidig skal den nuværende akutbil, som bemandes med en anæstesisygeplejerske, nedlægges.

Præhospital

Falck ønsker fokus på krav til sygetransport

Falck ønsker fokus på de krav, som kan stilles til køretøjer og chauffører i forbindelse med siddende sygetransport og lægevagtskørsel. Det sker i forbindelse med Folketingets behandling af en ny lov, som giver Falck mulighed for at byde på trafikselskabernes sygetransport – en mulighed, som ellers blev afskaffet sidste år, hvor taxivognmændene fik eneret på opgaverne.

Præhospital

Stor tilfredshed med midtjyske ambulancereddere

I en ny undersøgelse svarer hele 93 % af de midtjyske patienter, at deres samlede indtryk af ambulancetransport og ambulancepersonalet er enten enestående eller meget godt. Og 91 % af patienterne er i høj grad tilfredse med ambulancepersonalets håndtering af situationen, mens 89 % mener, at ambulancepersonalet i høj grad viser omsorg overfor patienterne. Kun mellem 1 % og 6 % svarer, at de i mindre grad eller slet ikke er tilfredse med ambulancepersonalet.

Brandvæsen

Forsvarsminister uddelte årets frivilligpriser

Forsvarsminister Nick Hækkerup udtrykte sin store taknemmelighed, da han fredag uddelte årets frivilligpriser inden for redningsberedskabet og hjemmeværnet ved en ceremoni på Kastellet. ”Man skal kende et samfund på dets helte. Hvem vi gør til vore helte, siger en hel del om, hvem vi er. Både som beredskabets minister og som borger i Danmark er jeg dybt taknemmelig for den indsats, som de mange frivillige i samfundets beredskab yder hvert år. De er de sande helte”, sagde Nick Hækkerup.

Præhospital

Danske redningshelikoptere varetager det norske beredskab under eftersøgning

Danske redningshelikoptere støtter stadig eftersøgningen af det norske C-130 Hercules fly, som er forsvundet under øvelsen Cold Response. De to danske helikoptere har i dag fået en ny opgave, hvor de varetager det norske Search And Rescue-beredskab, mens Norges egne helikoptere deltager i eftersøgningen. De norske redningshelikoptere har nemlig et bedre kendskab til området og en større erfaring med SAR-opgaver i sne- og bjergrige omgivelser.