Ambulancernes responstider i 2. kvartal 2026

Arkivfoto

I Region Hovedstaden er hver tredje ambulance fremme inden for 5 minutter, mens det i Region Nordjylland kun gælder for hver femte ambulance. Og når der er forløbet 15 minutter, er der ankommet en ambulance ved 99,3 pct. af udrykningerne i Region Hovedstaden, mens det kun gælder ved 90,5 pct. af udrykningerne i Region Nordjylland. Det viser de nye responstidstal for 2. kvartal 2026. 

Der udarbejdes hvert kvartal en opgørelse over ambulancernes responstider for A-kørsler, det vil sige kørsler i forbindelse med livstruende eller muligt livstruende sygdom eller tilskadekomst. Opgørelserne viser, hvor stor en andel af udrykningerne med ambulancer, akutbiler eller akutlægebiler, der i alt er nået frem til patienten, når der er gået henholdsvis 5, 10 og 15 minutter.

Responstider for 2. kvartal 2026

Region Nordjylland:

  • Andel udrykninger fremme inden for 5 minutter: 20,4 pct.
  • Andel udrykninger fremme inden for 10 minutter: 66,6 pct.
  • Andel udrykninger fremme inden for 15 minutter: 90,5 pct.

Region Midtjylland:

  • Andel udrykninger fremme inden for 5 minutter: 25,3 pct.
  • Andel udrykninger fremme inden for 10 minutter: 74,3 pct.
  • Andel udrykninger fremme inden for 15 minutter: 94,8 pct.

Region Syddanmark:

  • Andel udrykninger fremme inden for 5 minutter: 24,5 pct.
  • Andel udrykninger fremme inden for 10 minutter: 74,9 pct.
  • Andel udrykninger fremme inden for 15 minutter: 95,7 pct.

Region Sjælland:

  • Andel udrykninger fremme inden for 5 minutter: 24,9 pct.
  • Andel udrykninger fremme inden for 10 minutter: 70 pct.
  • Andel udrykninger fremme inden for 15 minutter: 93,1 pct.

Region Hovedstaden:

  • Andel udrykninger fremme inden for 5 minutter: 32,6 pct.
  • Andel udrykninger fremme inden for 10 minutter: 89,7 pct.
  • Andel udrykninger fremme inden for 15 minutter: 99,3 pct.

Annonce