Google Streetview
Brandvæsen

Brandstation i Tarm lukkes fra 2009

Fra 1. januar 2009 er det slut med brandstationen i Tarm. Det ligger fast, efter at et enigt byråd i Ringkøbing-Skjern Kommune har vedtaget en ny plan for risikobaseret dimensionering. Samtidig ligger det fast, at Falck overtager brandslukningen i hele kommunen for en 10-årig periode, og at Falck skal bygge en helt ny station i Skjern. Samtidig sløjfes en del af de oprindelige planer om at reducere beredskabet på de forskellige stationer i kommunen. 

Google Streetview
Brandvæsen

Falck står til at miste brandslukningen i Bjerringbro

Falck må formentlig vinke farvel til endnu en brandslukningskontrakt fra årsskiftet. Indenfor kort tid skal politikerne i Viborg Kommune tage stilling til den fremtidige brandslukning i den tidligere Bjerringbro Kommune, og chefen for det kommunale brandvæsen i Viborg anbefaler overfor politikerne, at hans brandvæsen overtager brandslukningen i Bjerringbro fra konkurrenten Falck.

Google Maps
Brandvæsen

Kommune og brandværn på anklagebænken

På onsdag sidder Sønderborg Kommune og Sønderborg Frivillige Brandværn på anklagebænken tiltalt for at have overtrådt loven om vagtvirksomhed. Det er Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening i Sydjylland, som i januar meldte beredskabschef Thomas Ellegaard og daværende brandkaptajn Henrik Ulbjerg til politiet. Forbundet mener ikke, at de frivillige brandfolk har autorisation til at udføre vagtvirksomhed. Sagen har principiel karakter, for hvis kommunen og brandværnet bliver dømt, får dommen betydning for alle andre frivillige brandværn, der udfører eller vil udføre vagtvirksomhed for kommunerne.

Brandvæsen

Falck overtager brandslukningen i Nakskov

Fra 1. januar 2008 skal Falck stå for brandslukningen i hele Lolland Kommune. Det indebærer, at Falck overtager brandslukningen i den tidligere Nakskov Kommune, hvor opgaven hidtil er blevet varetaget af det kommunale brandvæsen. Falck har i forvejen en brandstation i Nakskov, som har stået for brandslukning i tre mindre omegnskommuner. Der er tale om Falcks første nye brandslukningskontrakt efter kommunalreformen, som ellers indtil videre har været noget nær en katastrofe for redningskorpset, der har mistet brandslukningen i en række kommuner.

Google Streetview
Brandvæsen

Brandfolk vrede over endnu et kapløb

I den nye Ringkøbing-Skjern Kommune har man valgt at bruge kapløb mellem de lokale brandstationer til at fastslå, om der skal ændres på de eksisterende slukningsdistrikter. I juli blev stationerne i Ringkøbing og Skjern alarmeret til Lem, og her vandt brandfolkene fra Skjern kapløbet. Tirsdag skulle det så testes, om det er Ringkøbing eller Hvide Sande, som er hurtigst fremme i Søndervig. Ringkøbing vandt med få sekunder, men brandfolkene kritiserer nu fremgangsmåden. “Vi brandfolk vil gerne undskylde over for borgerne, at vi sådan ligger og kører racerkørsel og dermed sætter andres liv og lemmer på spil for en øvelses skyld”, lyder det fra tillidsmanden.

Brandvæsen

Brandfolk i Nakskov frygter for fremtiden

Blandt brandfolkene på Lolland Brandvæsens station på Løjtoftevej i Nakskov er frustrationerne og frygten for fremtiden vokset markant de seneste uger. Brandfolkene afventer med spænding, at Lolland Kommunes byråd skal afgøre, hvem der fremover får brandslukningsopgaverne i kommunen. “Vi er som kommunalt ansatte blevet holdt helt ude af processen og møder en totalt lukkethed fra vores nye brandchef”, siger formanden for brandmandsforeningen, Leon Jensen.

Brandvæsen

Foreslår nedlæggelse af to brandværn

Nedlæggelse af de frivillige brandværn i Stepping og Aller samt en inddragelse af det frivillige beredskab i Koldings autosprøjte. Det kan blive resultatet af en større sparerunde i Kolding Kommune, hvor beredskabet i alt skal komme med forslag til besparelser på godt 2,5 mio. kr. Ifølge beredskabet vil en realisering af spareforslagene uden tvivl medføre serviceforringelser, men det samlede beredskabsniveau i kommunen sættes ikke over styr.

Google Streetview
Brandvæsen

Brandstation i Bækmarksbro bevares

Brandstationen i Bækmarksbro overlever. Det vedtog politikerne i Lemvig Kommunes beredskabskommission på sit seneste møde, og dermed tyder det på, at opgaven med at slukke brande i den sydlige del af kommunen vil fortsætte som hidtil. “Vi har diskuteret de forskellige modeller, men har bestemt at fastholde en hjælpestation i Bækmarksbro”, siger borgmester Erik Flyvholm (V), der også er formand for beredskabskommissionen.

Brandvæsen

Køge Kommune afviser at lade Ambulix byde

Ambulix får ikke lov til at byde på brandslukningen i Køge Kommune. Ifølge Køge Kommune levede Ambulix’ tilbud nemlig ikke op til kravene i udbudsmaterialet, og derfor valgte kommunen at afvise tilbuddet. Men Ambulix mener, at Køge Kommune har søgt at favorisere Falck – blandt andet ved ikke at offentliggøre udbuddet i beredskabsmedier.

Google Streetview
Brandvæsen

Falck skal redegøre for langsom udrykning

Der gik 16 minutter inden første slukningskøretøj var fremme, da der 1. august udbrød brand i en carport på Ahornvej i Lynge, og det betegner beredskabschefen som “utilfredsstillende”. Derfor skal Falck nu redegøre for forløbet. Branden nåede at brede sig til en anden carport og var begyndt at brede sig til et hus, da brandvæsenet fra Allerød nåede frem.