Gennem nogen tid har der været usikkerhed om, hvem der står for uddannelsen Eksamineret Sikringsleder. Både Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) og brancheorganisationen SikkerhedsBranchen har gjort krav på navnet i forbindelse med uddannelser, som markedsføres af de to kursusudbydere. Sagen har af DBI været indbragt for fogedretten, som nu har afsagt kendelse om, at kun DBI må anvende navnet.
Det bliver formentlig Bornholms Brandvæsen, som fremover skal stå for driften af det akutte dykkerberedskab på Bornholm. I dag varetages opgaven af Falck – uden at Falck modtager betaling for at opretholde beredskabet. Fremover vil Falck imidlertid have 314.000 kr. om året for beredskabet, og det ønsker Bornholms Regionskommune ikke at betale. I stedet vil regionskommunen opbygge sit eget beredskab, som delvist skal finansieres ved at opsige bådaftalen med Falck.
Efter ca. et års forberedelse og uddannelse bliver der 15. februar etableret et redningsdykkerberedskab hos Vejle Brandvæsen. Det betyder, at det bliver muligt at rykke ud med en dykker, hvis der f.eks. kører en bil i havnen. Der er ikke noget lovkrav om, at de kommunale beredskaber skal have et dykkerberedskab, men beredskabskommissionen i Vejle har alligevel ønsket beredskabet etableret.
Der er fortsat uro i Hundested Brandvæsen, og senest har to medarbejdere sagt op. De forudser, at Hundested-modellen med seks fuldtidsansatte brandfolk bliver en saga blot i det nye, samlede beredskab, der træder i kraft til maj. Den ene af de brandfolk, der fratræder, er Bo Gøgsig, som har valgt at rykke teltpælene op og tiltræde en stilling ved Vejle Brandvæsen. Afgørende for hans beslutning har været, at man i den nye Frederiksværk-Kommune har frataget Hundested Brandvæsen en række serviceopgaver, allerede inden KL er gået i gang med den konsulentanalyse af beredskabet i de to kommuner, som skal danne grundlag for organiseringen af det nye, samlede beredskab.
Torsdag skal borgmesteren i Randers indvie en ny brandstation i Kristrup, som er begyndelsen på et helt nyt og unikt samarbejde mellem Falck, Randers Kommune og virksomheden Fyns Kran Udstyr. Både Falck og ledelsen hos Fyns Kran Udstyr har store forventninger til samarbejdet, som de begge regner med vil være til gavn for alle parter. 11 ud Fyns Kran Udstyrs 24 medarbejdere har sagt ja tak til at blive brandfolk.
Den voldsomme brand, der tirsdag eftermiddag og aften hærgede på et autoværksted og dæklager i Valby, kunne have været knap så voldsom. Det mener i hvert fald et vidne. “Det var alt for dårligt”, siger mekaniker Robert Larsen om slukningen af branden i Valby. Ifølge mekanikeren tog det over 20 minutter for brandfolkene at komme i gang med brandslukningen. Det medførte, at dæklageret, hvor ilden var startet, og de omkringliggende bygninger brændte ned.
Københavns Brandvæsen ruster sig til at håndtere en større brand på Prøvestenen i den nordlige del af Københavns Havn, hvor de fleste benzin- og olieselskaber har lagre. På prøvestenen har man ellers et fast slukningsanlæg, men en storbrand for to år siden i London viste, at faste anlæg ofte ikke virker. “Vi mangler kapacitet til at klare storskala brandslukning, hvis vi ikke har adgang til de faste slukningsanlæg på Prøvestenen. Derfor er vi ved at implementere et nyt mobilt beredskab, der kan støde til fra Sverige”, siger brandingeniør og brandinspektør i Københavns Brandvæsen, Kristian Levy.
I dag har den nye Skanderborg Kommune fire brandstationer, nemlig Skanderborg, Galten, Ry og Hørning, hvor sidstnævnte er en hjælpestation. Beredskabet har opstillet fire modeller for risikobaseret dimensionering, og her anbefaler beredskabet selv, at de fire byer stadig skal have brandstationer – og at Hørning endda skal opgraderes til en egentlig brandstation. En anden model går imidlertid ud på, at der kun skal være brandstationer i Skanderborg og Galten, mens Ry bliver hjælpestation og den nuværende hjælpestation i Hørning helt nedlægges.
Brandfolkene i Skanderborg har svært ved at tale sammen. Den nye storkommune har nemlig arvet tre forskellige radiofrekvenser fra de gamle kommuners brandvæsener, og det giver problemer med at få forbindelse med indsatslederne, der nu dækker hele den nye kommune. “Jeg bor selv i Galten, og det kniber lidt med radiodækningen i Galten”, fortæller beredskabsinspektør Johnny Damgård. Derfor har brandvæsnet foreløbigt været nødt til at sætte en ekstra beredskabsinspektør på vagt i Skanderborg, når Johnny Damgård har vagt.
Et nyt, fælles radionet for det danske beredskab vil blive alt for dyrt set i forhold til radionettets fordele. I stedet bør milliarderne anvendes på at styrke det daglige beredskab. Det mener Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk (LFDB), som opfordrer regeringen til at opgive planerne om at indføre et Tetra-baseret radionet og i stedet satse på de eksisterende kommunikationssystemer, der ifølge LFDB dækker både det nuværende og fremtidige behov.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo