Brandvæsen

Beredskabsstyrelsen nedlægger 46 stillinger

Beredskabsstyrelsen skal spare 30 mio. kr. i år og 45 mio. kr. næste år. Det fører nu til, at Beredskabsstyrelsen nedlægger 46 af de i alt 500 stillinger i styrelsen. Det er især hovedkontoret i Birkerød og beredskabscenteret på Bornholm, der rammes. På hovedkontoret indføres der samtidig en ny struktur, efter at en række opgaver overgår til Forsvarets fællesfunktioner.

Præhospital

Region Nordjylland overvejer hjemtagning af akutbiler

Fremover skal akutlægebiler, paramedicinerbiler og akutbiler i Region Nordjylland måske drives af regionen selv. I dag er driften udliciteret til Falck, men regionen vil i den kommende tid analysere, om der kan opnås en mere fleksibel drift, hvis opgaven hjemtages. Desuden vil regionen følge Region Syddanmarks erfaringer med en hjemtagning af hele ambulancedriften.

Google Maps
Præhospital

Ambulance flytter tilbage til Falck-stationen i Otterup

Efter et års tid i en skurvogn har ambulanceredderne i Otterup atter fået base på byens Falck-station. Da BIOS overtog ambulancekørslen i 2015 blev det enlige ambulanceberedskab i Otterup flyttet til en tidligere lagerbygning, hvor redderne fik lokaler i en skurvogn, men efter Region Syddanmarks hjemtagning har Ambulance Syd indgået en lejeaftale med Falck.

Præhospital

Falck skal drive lægeklinik i Region Syddanmark

Det er slut med Falcks ambulancekørsel i Region Syddanmark, men efter en udbudsrunde har Falck nu fået kontrakt på at drive regionens lægeklinik i Ølgod i de næste fire år. Med den nye kontrakt kan ca. 3.600 borgere i Ølgod, som er tilknyttet lægeklinikken, se frem til, at der kommer en mere langsigtet løsning på lægedækningen i Ølgod, hvor det ikke har været muligt at finde praktiserende læger.

Brandvæsen

Brandvæsen i hård strid med Beredskabsstyrelsen

Beredskabsstyrelsens holdninger mangler faglig dokumentation, er ikke faktuelt underbyggede og har ikke hjemmel i lovgivningen. Så hård er kritikken fra Trekantområdets Brandvæsen, efter at Beredskabsstyrelsen på en række punkter underkender brandvæsenets nye dimensioneringsplan. Der lægges op til voldsomme nedskæringer i beredskabet, og det bekymrer Beredskabsstyrelsen.

Foto: Rigspolitiet
Præhospital

Endnu ingen konkrete spor efter stenkast mod ambulance

Nordjyllands Politi står fortsat uden konkrete spor, efter at der mandag aften blev kastet sten mod en ambulance i Aalborg. Episoden skete omkring kl. 20.30, blev der fra gangbroen over Humlebakken i Aalborg blev kastet en eller flere sten mod en ambulance, der kørte udrykning med en patient med hjertestop. En bil ført af en 69-årig kvinde blev også ramt, uden at der dog kom skader på hendes bil.

Brandvæsen

Håber at beredskabet får del i midler til national sikkerhed

Efter terrorangrebene den 11. september 2001 fik det danske beredskab tilført ekstra midler til at imødegå følgerne af terrorangreb. Men de seneste års terrorangreb i Europa har understreget, at beredskabet nu har behov for beskyttelsesudstyr og opdateret viden om, hvordan terrorangreb udføres. Derfor håber Danske Beredskaber, at regeringens pulje til styrkelse af national sikkerhed også vil give mulighed for mere effektivt at redde menneskeliv ved terror.

Præhospital

Falck vil lukke station i Odense

Efter at det står klart, at Falck ikke foreløbigt vil få mulighed for at køre ambulancer i Region Syddanmark, så ser det ud til, at Falck indenfor få måneder vil lukke korpsets station i Odense. Stationen blev taget i brug i 1976, og den var indtil for nyligt var en af Falcks største. Nu skal Falcks kunder i Odense-området i stedet serviceres fra stationen i forstaden Dalum.

Brandvæsen

Opgiver millionbesparelser på beredskab

Beredskabet i Slagelse ser ud til at slippe for den besparelse på 1,6 mio. kr., som byrådet ellers havde pålagt beredskabet. Besparelsen ville medføre en kraftig reduktion i det operative beredskabs serviceniveau, og den reduktion ønsker kommunens beredskabskommission ikke at gennemføre. I stedet vil man ved de kommende budgetforhandlinger søge at øge beredskabets økonomiske ramme.