Brandvæsen

Vægter fra brandvæsen fangede mulig indbrudstyv

En vægter fra Odense Brandvæsen pågreb natten til torsdag en mulig indbrudstyv. Vægteren tilbageholdt således en mand med blod på hænderne, i hovedet og på tøjet ved Odense Slot. Det kunne samtidig konstateres, at der på Odense Slot var knust to ruder, og at der var blod på glasskårene, på bygningen og på gårdspladsen.

Brandvæsen

Ventilationsanlæg gør det umuligt at følge beredskabsanvisninger

”Gå inden døre. Luk døre, vinduer og ventilationsanlæg”. Sådan skal man ifølge Beredskabsstyrelsen reagere, når varslingssirenerne lyder. Men en aktuel sag fra Aarhus viser, at det i praksis ofte vil være umuligt at slukke for ventilationsanlæg i beboelsesejendomme – og dermed fortsætter anlæggene med at sende potentielt sundhedsskadelige røg ind i ejendommene.

Præhospital

Falck havde problemer med sydvestjyske responstider

I det sidste hele kvartal, hvor Falck stod for ambulancekørslen i Region Syddanmark, havde redningskorpset problemer med at leve op til regionens responstidsmål. Det viser nye tal. I Sydvestjylland havde Falck således en mindre overskridelse på 0,1 minut på den gennemsnitlige responstid, mens der i de tre andre delområder ikke var problemer.

Præhospital

Reddere retter massiv kritik mod 3F

Redderne i Falck er i tvivl om, hvorvidt de skal fortsætte med at være medlemmer af 3F, og mistilliden til det faglige system har nået massive højder. Sådan lyder meldingen fra en enig bestyrelse i Reddernes Landsklub, som på en række områder giver udtryk for stor utilfredshed med moderorganisationen 3F.

Google Maps
Brandvæsen

Vil samle Østjyllands Brandvæsens hovedsæde i nye lokaler

Meget tyder på, at det kommende Østjyllands Brandvæsen får hovedsæde i nyindrettede lokaler på Bautavej i Aarhus. Det vil give mulighed for at sælge Aarhus Brandvæsens ejendom på Kirstinesmindevej, som forventes at indbringe hele 100 mio. kr. Den indtægt kan til gengæld bidrage til at rette op på en meget stor ubalance i beredskabsøkonomien i Aarhus.

Præhospital

Enhedslisten vil have dokumentation for ekstraudgifter ved ny Falck-aftale

Ville det virkelig have kostet 90 mio. kr. ekstra om året, hvis Region Syddanmark havde valgt at fortsætte med Falck som ambulanceoperatør frem for BIOS? Det vil Enhedslisten nu have skriftligt svar på, for partiet er utilfreds med, at regionsrådsmedlemmer kun fik mundtlige oplysninger, som strider mod oplysninger fra Falck, inden de fredag traf beslutning om den fremtidige ambulancedrift.

Præhospital

Bankgaranti fra BIOS kan redde Region Syddanmark fra kæmpetab

Fredag eftermiddag bliver det afgjort, om BIOS skal køre ambulancer i Region Syddanmark fra på tirsdag. Regionen har meldt ud, at tilsyneladende misvisende oplysninger om BIOS’ vagtplaner gør, at der ikke længere er tillid til selskabet, og Kammeradvokaten er blevet inddraget. En bankgaranti på 55 mio. kr. fra BIOS kan dog delvist redde regionen fra kæmpetab, hvis kontrakten opsiges.