Autohjælp

Redningsgruppens direktør: Konceptet fortsætter – men uden mig

Redningsgruppen er i sin nuværende form historie, og alle selskaber i koncernen er enten under konkursbehandling eller tvangsopløsning. Men ifølge selskabets direktør, Henrik Kalmer, vil der blive stiftet et nyt selskab, som med nye ejere viderefører Redningsgruppens koncept. Det bliver dog uden Henrik Kalmer, der forlader branchen, som han betegner som ”pilrådden”.

Brandvæsen

Brandmand anker dom for uagtsom legemsbeskadigelse

En brandmand fra Falck i Hillerød er blevet dømt for at have tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden samt for uagtsom legemsbeskadigelse efter et alvorlig færdselsuheld i november sidste år. Her kolliderede en autosprøjte med en personbil, hvorved et ældre ægtepar blev hårdt kvæstet og i dag stadig har mén efter ulykken. Brandmanden har anket dommen.

Præhospital

BIOS gav anbefaling til sig selv

I Region Syddanmarks ambulanceudbud skulle ambulanceoperatørerne dokumentere, at de havde erfaring fra en tilsvarende opgave. Det skulle ske ved at indsende en anbefaling fra en kunde. Hollandske BIOS’ anbefaling kom imidlertid fra selskabet AZRR, som er BIOS’ datterselskab og har samme direktør. Og det burde have diskvalificeret BIOS, mener ekspert.

Google Maps
Brandvæsen

Brandvæsen mister opgave efter ekstraregning

Det kommunale Beredskabscenter Frederikshavn skal ikke længere stå for madudbringning til de ældre i Frederikshavn Kommune. Opgaven blev sendt i udbud, efter at beredskabet sidste år havde sendt en ekstraregning på 235.000 kr., og udbuddet er nu blevet vundet af et privat firma. Også beredskabets opgave med at udbringe og rengøre hjælpemidler er på vej i udbud.

Præhospital

Klage stopper ikke nye ambulancekontrakter

Falcks klage over Region Syddanmarks ambulanceudbud får ikke konsekvenser for regionens indgåelse af kontrakter med Responce og BIOS. Sagen er nemlig så kompleks, at klagen først forventes færdigbehandlet i løbet af 2015 – og derfor har klagen ikke fået opsættende virkning. Dermed kan regionen nu underskrive de nye ambulancekontrakter.