
Region har problemer med at bemande akutlægebiler
De tre akutlægebiler i Vestjylland må ofte blive i garagen, fordi der ikke er nogen læger til at bemande dem. Det skyldes dels, at antallet af akutlægebiler er blevet øget de seneste år, dels at især yngre læger er mindre tilbøjelige til at tage ekstravagter. Derfor overvejer Region Midtjylland nu, om der skal nedlægges akutlægebiler.