En 8-årig dreng blev onsdag eftermiddag genoplivet af livreddere efter en drukneulykke ved Amager Strandpark. Drengen blev fundet livløs på havbunden, men fik ilt og hjertemassage af fire tilkaldte livreddere. Vidner har efterfølgende givet udtryk for, at der gik meget lang tid, inden ambulancen nåede frem, men ifølge Region Hovedstaden kan den præcise responstid ikke fastlægges – blot, at der gik mindst 10 minutter.
Selv om en patient har en aftale med et bestemt sygehus om, at patienten skal henvende sig dér, såfremt der opstår problemer efter en operation, er det i orden, hvis en ambulancebehandler vælger at følge den lokale driftsstandard og bringe patienten til det nærmeste, egnede sygehus. Det fastslår Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
En ambulancebehandler handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard, da han i august 2010 blev kaldt ud til en kvinde, der var faldet. Behandleren mente, at kvinden var beruset, men i en ny afgørelse fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kritiseres behandleren for at have fokuseret på tilstedeværelsen af tomme flasker og spirituslugt – og undladt at foretage en undersøgelse af patienten samt undladt forsøg på at overtale patienten til at følge med på skadestuen. Desuden kritiseres det, at ambulancebehandleren ikke skrev en ambulancejournal.
En 20-årig kvinde, der efter et overfald havde fået kraniebrud, brækket kravebenet og fået hul på trommehinden, måtte tidligere på måneden vente i en time på en ambulance. Flere forbipasserende ringede 112, men den sundhedsfaglige visitator på Region Hovedstadens AMK-vagtcentral afviste at sende en ambulance, da visitatoren vurderede, at kvinden blot var beruset og selv kunne tage en taxa hjem. Regionen mener, at visitatoren handlede korrekt.
En epilepsipatient, der under et anfald var faldet og havde fået læsioner i ansigtet, og en kvinde med en blodprop i hjernen har begge måttet vente omkring 40 minutter på en ambulance. De to sager stammer fra Nordsjælland, og har udløst kritik af Region Hovedstadens akutberedskab. Regionen erkender, at udrykningen var for langsom til epilepsipatienten, mens en sygeplejerske på AMK-vagtcentralen ikke mente, at der var behov for en ambulance med udrykning til blodproppatienten.
For nogle uger siden afgjorde Radio- og TV-nævnet, at der ikke er tale om skjult reklame, hvis medierne kalder en ambulanceredder fra en kommunal ambulancetjeneste for en Falck-redder. Nu har nævnet så behandlet endnu en klage fra samme borger, der denne gang havde klaget over, at en lokal TV-station beskrev paramedicinere som specialuddannede Falck-reddere. Men heller ikke det er et problem, fastslår nævnet, der ikke mener, at beskrivelsen er en uberettiget fremhævelse af Falck.
Det er i orden at kalde en ambulanceredder for en Falck-redder – også selv om redderen kommer fra Roskilde Brandvæsen. I hvert fald er brugen af udtrykket Falck-redder ikke skjult reklame for Falck, slår det statslige Radio- og TV-nævn fast i en sag, hvor en sjællandsk radiolytter havde klaget over, at DR generelt brugte begrebet Falck-redder, når ambulancetjenestens personale blev omtalt.
Det optimale præhospitale beredskab fås ved, at paramediciner og akutlæge supplerer hinanden i akutbehandlingen. Det skriver formanden for Lægeforeningen Sjælland, Jette Nielsen, i dette debatindlæg, hvor hun understreger, at Lægeforeningens kritik af det sjællandske akutberedskab kun er rettet mod Region Sjælland, og at det derfor er useriøst, når lægerne beskyldes for at udsætte paramedicinerne for en hetz.
De to seneste cases, som de sjællandske læger har fremlagt som led i deres kritik af Region Sjællands præhospitale beredskab, giver ikke anledning til bekymring hos paramedicinernes organisation, Dansk Paramedicinsk Selskab. Tværtimod mener paramedicinerne, at lægernes cases viser, at paramedicinerne i samarbejde med primærambulancen og cardiologer har behandlet patienter med blodprop i hjertet helt i overensstemmelse med den praksis, som Dansk Cardiologisk Selskab anbefaler.
Den fortsatte lægekritik af Region Sjællands nye præhospitale setup frustrerer i høj grad de paramedicinere, som har erstattet lægerne i beredskabet, og som dermed – tilsigtet eller utilsigtet – bliver ramt af lægernes kritik. Reddernes Udviklingssekretariat betegner nu kritikken som en utilstedelig offentlig hetz mod paramedicinerne, og 3F frygter, at paramedicinernes anseelse i befolkningen bliver skadet.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo