Det nye forsvarsforlig sikrer ekstra ressourcer til det statslige beredskab. Men det kommunale beredskab, som er det beredskab, borgeren først og oftest møder, får ingen midler. En ærgerlig prioritering, lyder det fra interesseorganisationen Danske Beredskaber, som fremhæver, at det statslige beredskab kun tilkaldes ved omkring 1 pct. af de kommunale beredskabers udrykninger.
De tre største aktører indenfor det danske beredskab har sendt et åbent brev til tre ministre og politikerne i tre folketingsudvalg med anmodning om hjælp til at undgå fremtidige angreb mod brandfolk. De tre aktører foreslår selv, at der investeres i at videreføre projektet med brandkadetter, der inddrager udsatte unge i mere konstruktive fællesskaber.
Der er ikke udsigt til, at de kommunale beredskaber får flere penge fra regeringen. Fremover vil beredskabet blive en del af den politiske aftale om Forsvaret, og i et nyt udspil til forsvarsforlig lægger regeringen op til, at det statslige redningsberedskab skal styrkes med mere personel – men det kommunale beredskab nævnes ikke. Udspillet får en lunken modtagelse.
Fanerne var opstillet ved alteret, mens forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og langt over 100 mennesker – langt flertallet af dem i uniformer – fredag sad på bænkene i Holmens Kirke, da præsidenten for Beredskabsforbundet Jan Johansen holdt tale i Holmens Kirke, hvor der var mindehøjtidelighed for faldne brand- og redningsfolk.
Brandvæsenernes sociale indsats med uddannelse af unge brandkadetter er en god forretning for samfundet – og kan medvirke til, at færre unge f.eks. søger fællesskab i bander. Ifølge en ny rapport opnår samfundet en gevinst på syv kroner for hver krone, der investeres i brandkadetter. Gevinsten skyldes blandt andet, at der kommer færre hærværksbrande.
Det samlede redningsberedskab vil blive styrket, hvis regeringen vælger at lade værnepligtige gøre tjeneste i de kommunale beredskaber. Det mener interesseorganisationen Danske Beredskaber, som foreslår en værnepligt på tre-fire måneder, hvor de værnepligtige har dagtjeneste og tilkaldevagt. Det vil koste ca. 40 mio. kr. om året.
Billederne af det brændende højhus i Vestlondon har fyldt meget i medierne de seneste døgn. Mange liv er gået tabt, og endnu flere mennesker er kommer til skade. Hertil kommer de familier, der har mistet deres hjem. Og ifølge interesseorganisationen Danske Beredskaber betyder nye regler for brandsikring, at en lignende brandudvikling vil kunne opleves i Danmark.
Der er stor mangel på deltidsbrandfolk, og derfor bør beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen ændre arbejdsmarkedsreglerne, så efterløns- og dagpengemodtagere lettere kan yde en indsats som deltidsansatte eller frivillige brandfolk. Det mener interesseorganisationen Danske Beredskaber, som påpeger, at de to grupper i dag slet ikke kan yde en indsats i beredskabet.
Det er de lokale brandvæsener, der skal levere førsteindsatsen, hvis Danmark bliver ramt af et terrorangreb. Men ikke siden terrorangrebet i New York den 11. september 2001 har brandvæsenerne fået tilført ressourcer med henblik på ekstreme situationer som terror. Tværtimod skal brandvæsenerne spare millionbeløb.
Copyright © 2025 · BeredskabsInfo