Præhospital

Tre rådhuse har fået hjertestartere

I løbet af den seneste uge har Lejre Brandvæsen opsat hjertestartere på Lejre Kommunes rådhuse i Allerslev, Hvalsø og Lyndby. De nye hjertestartere er ophængt i et særligt skab uden for rådhusene, således at både rådhuspersonale og borgere kan benytte hjertestarterne i tilfælde af hjertestop i lokalområdet.

Brandvæsen

Roskilde og Lejre har indgået ny brandslukningsaftale

Lejre og Roskilde kommuners borgmestre, Mette Touborg og Joy Mogensen, underskrev fredag en ny brandslukningsaftale. Det nye samarbejde mellem de to kommuner indebærer, at Roskilde Brandvæsen nu alene sender en autosprøjte fra 1-minutsberedskabet til det område af Lejre Kommune, hvor Roskilde-brandfolkene kan være hurtigere fremme end Lejre Brandvæsen. Samtidig afsender Lejre Brandvæsen et slukningstog, som hurtigst muligt afløser autosprøjten.

Brandvæsen

Lejre Kommune vil opsige kontrakt med Roskilde Brandvæsen

I dag har Lejre Kommune kontrakt med Roskilde Brandvæsen om brandslukningen i et område, der svarer til den gamle Lejre Kommune, mens kommunen selv står for brandslukningen i de gamle Hvalsø og Bramsnæs kommuner. Men med et nyt politisk flertal i Lejre Kommune er der lagt op til, at kontrakten med Roskilde Brandvæsen siges op og at Lejre Brandvæsen i stedet skal overtage slukningen.

Brandvæsen

Roskilde Brandvæsen skal fortsat slukke brande i del af Lejre Kommune

Sagen om hvem, der skal slukke ildebrande i den tidligere Lejre Kommunes område, tog en overraskende vending i aftes på kommunalbestyrelsesmødet i Lejre Kommune. Det lå i luften, at Lejre Brandvæsen skulle overtage dækningen af området, når Roskilde Brandvæsens kontrakt udløber i slutningen af marts. Men sådan gik det ikke. Venstre fik Dansk Folkeparti med på en flertalsbeslutning om, at Roskilde Brandvæsen fortsætter med at slukke ildebrande i den fusionerede Lejre Kommunes østlige område.