Brandvæsen

Skal 40 dage i fængsel for vold mod brandmand

En 46-årig mand fra Favrskov er blevet idømt 40 dages ubetinget fængsel, efter at han under en brand for et års tid siden begik vold mod en brandmand samt hindrede politiets arbejde og satte sig til modværge, da politiet ville anholde ham. Manden var påvirket af både alkohol og medicin, og han fortalte under retssagen, at han ikke huskede meget fra aftenen.

Politi

Sigtet for over 10 falske opkald til alarmcentralen

Onsdag morgen ringede en 49-årig mand fra Vordingborg til alarmcentralen 112 – igen. Den 49-årige mand ringede denne gang for at anmelde, at der var brand, men i løbet af natten havde han ringet flere end 10 gange til alarmcentralen med forskellige anmeldelser, som der ikke var hold i. Nu er han blevet sigtet for overtrædelse af straffeloven.

Google Maps
Brandvæsen

Brandstationsleder skal tre år i fængsel for 55 påsatte brande

En 51-årig nu tidligere brandstationsleder fra Egtved er tirsdag blevet idømt tre års fængsel for at have påsat 55 brande i lokalområdet. Anklagemyndigheden mente godt nok, at han havde påsat hele 89 brande, men da han ikke tilstod de sidste 34 brande, var anklager og forsvarer enige om at begrænse sagen til 55 brande. Den 51-årige blev også frakendt retten til at fungere som brandmand.

Politi

Var forklædt som politifolk: Dømt for groft røveri

Tre mænd er blevet idømt op til halvandets års fængsel for at have begået et røveri, mens de var forklædt som politifolk. De tre mænd var tiltalt for at have udsat en gruppe på fem østeuropæiske mænd og kvinder for røveri. Røverne, der havde udstyret deres bil med blå blik og var forklædt i politiuniforms-lignende beklædning, stoppede gruppen af østeuropæiske personers bil i Ishøj.

Præhospital

40 dages fængsel efter vold mod ambulanceredder

En 33-årig mand er blevet idømt 40 dages ubetinget fængsel, efter at han i juli skubbede og slog en ambulanceredder. Ved et drukgilde i Glamsbjerg på Fyn var manden faldet i en sø, og der blev tilkaldt en ambulance. Ved ambulancens ankomst var den 33-årige nøgen og angreb ambulanceredderen. Ambulancen måtte efterfølgende forhindre manden og hans kone i at køre fra stedet.

Præhospital

Ambulanceredder frifundet for uagtsomt manddrab

Der var ikke tale om uagtsomt manddrab, da en akutlægebil med en 45-årig ambulanceredder bag rattet påkørte en personbil, hvorved en 63-årig mand fra Esbjerg afgik ved døden. Det fastslog en domsmandsret ved Retten i Esbjerg i dag. Ambulanceredderen blev frifundet for tiltalen om uagtsomt manddrab, men anklagemyndigheden overvejer nu, om dommen skal ankes.

Brandvæsen

Politiet går ind i sag om fund af kemikalier og fyrværkeri hos brandvæsen

Midt- og Vestsjællands Politi vil nu vurdere, om der er grundlag for en straffesag, efter at politiet tirsdag fik en anmeldelse om, at der hos Vestsjællands Brandvæsen i Kalundborg var fundet en større mængde af opmagasinerede kemikalier og fyrværkerieffekter. Materialet – herunder op mod 4 tons fyrværkeri – er tilsyneladende blevet samlet sammen gennem nogen tid som led i beredskabets daglige arbejde, men er ikke blevet bortskaffet løbende.

Præhospital

Sigtet for at køre i slipstrømmen af en ambulance

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fik mandag eftermiddag en anmeldelse fra en ambulancefører, der kørte på Vestmotorvejen mellem Ringsted og Slagelse med en patient, som skulle til behandling. Ambulancen kørte med udrykning og høj hastighed, og på et tidspunkt bemærkede redderen, at der fulgte en bil efter ambulancen med meget kort afstand og nærmest klæbede til ambulancen.