Mandag formiddag samles omkring 140 fagfolk til en stor høring om den præhospitale indsats. Det er Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg, som har arrangeret høringen, der fokuserer på udviklingspotentialet på det præhospitale område: Hvordan sikres en ensartet akutindsats i hele landet, i en tilstrækkelig høj kvalitet og til den bedst mulige pris?
Et bredt politisk flertal i Region Sjælland har taget evalueringen af det nye præhospitale beredskab i regionen til efterretning. Dermed har politikerne også nikket til evalueringens konklusion om, at den avancerede præhospitale behandling skal udføres af paramedicinere med rådgivning og supervision fra lægen på AMK-vagtcentralen i Slagelse – og ikke af akutlæger.
Rapporten ”Evaluering af Region Sjællands præhospitale plan” indeholder en række fejlslutninger om præhospitale akutlæger. Det mener en gruppe af anæstesiologiske speciallæger, som i dette debatindlæg betegner rapporten som et politisk dokument, hvor der ikke refereres data eller undersøgelser, som kan understøtte konklusioner om brugen af læger.
Bliver den præhospitale behandling bedre, hvis der indgår akutlægebiler i beredskabet? Eller er pengene bedre brugt på paramedicinere? En rapport fra Region Sjælland tyder på, at brugen af akutlægebiler ikke øger overlevelsen blandt de alvorligt syge patienter, men lægerne sætter spørgsmålstegn ved rapporten.
Sundhedsministeriet skal sammen med regionerne arbejde på at fastlægge ensartede standarder for kvalitet og effekt af den præhospitale indsats, lyder det fra Rigsrevisionen i en ny analyse. Lægeforeningen bakker op om anbefalingen og mener, at regionerne skal tage den kritik, som Rigsrevisionen kommer med, meget alvorligt.
Regionerne har sikret, at borgerne i de fleste tilfælde får akut hjælp i rette tid. Men til gengæld ved regionerne ikke nok om, hvorvidt det så er den rigtige hjælp, som borgerne får, og regionerne ved heller ikke, om den præhospitale indsats ydes med de lavest mulige omkostninger. Det er meldingen fra Rigsrevisionen i en analyse af den præhospitale indsats.
Regionerne bruger årligt ca. 1,5 mia. kr. på det præhospitale beredskab. Men sikrer regionerne en effektiv udnyttelse af ressourcerne? Og er beredskabet indrettet således, at der sendes den rette hjælp sendes til borgeren til rette tid og til laveste omkostninger? De spørgsmål vil Rigsrevisionen gerne have svar på, og derfor indleder statens revisorer nu en større undersøgelse af den præhospitale indsats i Danmark.
En netop afsluttet Ph.d.-afhandling peger på, at indførslen af en akutlægehelikopter har gjort, at dødeligheden ved alvorlige traumer er faldet markant. Helikopteren har også haft en positiv effekt på behandlingstiden for patienter med blodprop i hjertet, mens der ikke kan påvises nogen effekt i forhold til patienter med blodprop i hjernen.
Fire læger har modtaget donationer fra TrygFonden til forskellige forskningsprojekter på akutområdet. Forskningsprojekterne skal blandt andet undersøge, om det er muligt at udvikle simulationstræning i genoplivning, hvilke faktorer i behandlingen på hospitalet, der har afgørende betydning for overlevelsen for patienter med hjertestop uden for hospital, om det er muligt allerede i alarmeringsfasen at identificere patienter med stor stroke (store blodpropper) i hjernen samt om MR-skanning efter hjertestop kan afsløre ændringer i hjernen inden for de første seks timer efter et hjertestop af 12 minutters varighed.
Weekendens finanslovsaftale indebærer blandt andet, at Danmark får en permanent lægehelikoptertjeneste med tre døgndækkende helikoptere. Og det ser i høj grad ud til at komme patient med stor blodprop i hjertet til gode. En helt ny undersøgelse viser nemlig, at den nuværende jyske lægehelikopter har givet en stor tidsgevinst for de patienter, der befinder sig langt fra specialisterne i Skejby, og at helikopteren dermed sikrer, at alle patienter kan nå frem til specialistbehandling inden for den tidsgrænse, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.
Copyright © 2025 · BeredskabsInfo