TrekantBrand (Trekantområdets Brandvæsen) er det fælleskommunale brandvæsen for Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart, Billund og Vejen kommuner. Brandvæsenet dækker en befolkning på næsten 360.000 og et område på 3.449 km2. TrekantBrand har et budget på ca. 75 mio. kr. og råder over 20 stationer og ca. 500 medarbejdere.

Nyt logo og fortælling om nyt brandvæsen koster 350.000 kr.
Trekantområdets Brandvæsen blev en realitet fra årsskiftet, og i den forbindelse fik brandvæsenet også sit eget logo. Det nye logo har dog ikke været helt billigt: I alt 95.000 kr. har Trekantområdets Brandvæsen betalt for de seks rektangler, som logoet består af. Samtidig har brandvæsenet brugt 250.000 kr. til konsulenter, som har udarbejdet en grundfortælling om brandvæsenet.