Viking er et norsk autohjælpsfirma med aktiviteter i Norge, Sverige, Finland og Danmark. Viking etablerede sig i Danmark i 2014, hvor selskabet overtog autohjælpsfirmaet Camoni. Siden da har Viking opbygget et landsdækkende stationsnet, som består af selvstændige stationer, der udfører opgaverne i Vikings navn.
Viking bliver købt af norsk forsikringsselskab
Det norske forsikringsselskab If har overtaget autohjælpsvirksomheden Viking. Overtagelsen omfatter Vikings aktiviteter i Norge, Sverige, Danmark og Finland, hvor Viking i alt har 320 stationer og udfører 460.000 assistancer om året. If er Nordens største skadesforsikringsselskab, og selskabet vil udvide Viking til flere lande og nye forretningsområder.