Når sundhedsfaglige visitatorer på AMK-vagtcentralen kan se et sygt eller tilskadekommet barn under et 1-1-2-opkald, bliver vurderingen af barnets tilstand mere præcis. Det viser en undersøgelse fra Præhospitalet i Region Midtjylland, som peger på, at video kan hjælpe med at sikre, at børn får den rigtige hjælp første gang – uden at gå på kompromis med patientsikkerheden.
En undersøgelse fra Præhospitalet i Region Midtjylland viser, at video kan være et værdifuldt redskab, når AMK-vagtcentralens sundhedsfaglige visitatorer modtager 1-1-2-opkald om syge eller tilskadekomne børn. Når visitatorerne kan se barnet under opkaldet, får de et bedre grundlag for at vurdere barnets tilstand.
Børn kan være vanskelige at vurdere over telefonen, fordi de ofte har svært ved at beskrive deres symptomer, samtidig med at forældre eller andre pårørende kan være stærkt påvirkede af situationen. Video giver mulighed for at vurdere blandt andet barnets vejrtrækning, hudfarve og bevidsthedsniveau – forhold, som kan være afgørende for, hvilken hjælp der skal sendes.
Video giver et bedre beslutningsgrundlag
Undersøgelsen omfattede 1.303 1-1-2-opkald om børn over en periode på fire måneder. Her blev 586 børn vurderet ved hjælp af video, mens 717 blev vurderet alene via telefon.
“NÃ¥r der bliver ringet ind om børn, er det ofte i højspændte situationer, hvor der er svært at fÃ¥ klare informationer. Her gør video det nemmere at vurdere for eksempel vejrtrækning, farve og bevidsthedsniveau. Det er vigtige indikatorer, som siger meget om barnets tilstand. Dermed kan de sundhedsfaglige visitatorer ogsÃ¥ bedre vurdere den rigtige hjælp,” siger Martin Gude, forskningsoverlæge i Præhospitalet og ansvarlig for undersøgelsen.
Færre akutte udrykninger
Resultaterne viser, at video især gjorde det lettere at identificere de børn, som ikke var så alvorligt syge eller tilskadekomne, som de første oplysninger tydede på. Derfor blev der sjældnere sendt ambulancer med højeste hastegrad og lægebiler, og flere forløb kunne afsluttes med sundhedsfaglig rådgivning.
Samtidig viste undersøgelsen, at ingen af de børn, der blev afsluttet med sundhedsfaglig rådgivning, blev indlagt inden for de følgende 24 timer – uanset om vurderingen var foretaget med eller uden video. Det peger på, at den mere målrettede visitation ikke skete på bekostning af patientsikkerheden.
Patientsikkerheden er afgørende
Forskerne vurderer, at video kan hjælpe AMK-vagtcentralens sundhedsfaglige visitatorer med at træffe mere præcise beslutninger og samtidig bidrage til en bedre udnyttelse af de præhospitale ressourcer. Video er et supplement til den sundhedsfaglige vurdering – ikke en erstatning.
“Patientsikkerheden er altafgørende, sÃ¥ derfor er det vigtigt, at undersøgelsen viser, at video faktisk gør en forskel og ikke giver en falsk tryghed. Samtidig opfordrer vi dog ogsÃ¥ altid borgerne til at ringe igen, hvis der sker ændringer, eller tilstanden ikke bliver bedre,” siger Martin Gude, som ogsÃ¥ er læge pÃ¥ AMK-vagtcentralen.