Autohjælp

Reddere har fået ny overenskomst

De ca. 4.000 Falck-reddere, som er organiseret i 3F, har fået en ny to-årig overenskomst. Den nye overenskomst, der er indgået mellem Falck og 3F, byder på beskedne lønstigninger, da reddernes overenskomst i store træk følger de forlig, der tidligere er indgået på transportområdet. Reddernes grundløn stiger med 1,60 kr. pr. time i 2012 og med 1,85 kr. i 2013. Genetillæggene stiger med 1,4 procent i både 2012 og 2013, og det samme gælder for kvalifikationstillæggene.

Autohjælp

Dansk Autohjælps aktiviteter er nu samlet i ét selskab

Onsdag blev de fire centrale selskaber i Dansk Autohjælp-koncernen fusioneret, således at størstedelen af koncernens aktiviteter nu er samlet i ét selskab, Dansk Autohjælp A/S. Dermed er selskaberne Dansk Sygetransport, Dansk Alarm og Mobile Workforce ophørt som selvstændige selskaber og opløst, men deres navne bevares som binavne for Dansk Autohjælp.

Autohjælp

Redningskorps Danmark og norske Viking indleder samarbejde

Konkurrencen på det danske marked for autohjælp, ambulancekørsel og brandslukning ser nu ud til at blive intensiveret, efter at Redningskorps Danmark har indledt et samarbejde med den norske redningskoncern Viking, som er Falcks største konkurrent i Norden. I hvert fald forventer Redningskorps Danmark, at det nye samarbejde vil give selskabet bedre muligheder for at vinde udbud på beredskabsområdet.

Autohjælp

Travleste autohjælpsdag nogensinde

Den kolde start på ugen gav mandag ekstrem travlhed hos Dansk Autohjælp, der med 2.770 assistancer slog rekorden fra snestormen i december 2010, hvor der var 2.713 assistancer. Dansk Autohjælp har haft alle biler og alt disponibelt materiel på vejene, og der har været mest at lave på Sjælland med 1.150 tilkald, men Sydjylland nåede op på 529 assistancer. Blandt de mere usædvanlige assistancer måtte der ydes starthjælp til et rangerlokomotiv.

Autohjælp

Vejpatruljen tabte klagesag mod politiet

Det var helt i orden, da Rigspolitiet sidste år besluttede, at Vejpatruljen – der i dag hedder Redningskorps Danmark – ikke skulle have lov til at byde på politiets autohjælps- og transportopgaver. Vejpatruljen indgik i et konsortium med to andre firmaer, der ønskede at blive prækvalificeret til at byde på opgaven, men den dokumentation, som Rigspolitiet krævede, nåede ikke frem indenfor tidsfristen, og derfor var det ifølge Klagenævnet for Udbud helt i orden, at Rigspolitiet undlod at prækvalificere Vejpatruljen.

Autohjælp

Her er de 72 firmaer med udrykningstilladelse i 2012

At firmaer som Falck, Dansk Autohjælp, Samsø Redningskorps og for den sags skyld Billund Lufthavn har udrykningstilladelse kommer næppe bag på nogen. Men faktisk er der i dag 72 danske firmaer, som har tilladelse til at indregistrere deres køretøjer som udrykningskøretøjer, og på listen finder man også mere uventede navne som Gummiværkstedet, Team Helledie, Hammers Autoopretning og Nygaards Turist- og Minibusser.

Autohjælp

Falck flytter ind hos Middelfart Brandvæsen

De seneste år har Falck samlet de ikke-akutte aktiviteter på udvalgte Falck-stationer, og i mange byer har det medført, at Falck ikke længere har en egentlig station. Nu er turen så kommet til Middelfart, hvor Falck lukker sin station fra årsskiftet. Efter en centralisering af autohjælpen har Falck nemlig kun en enkelt ambulance tilbage i Middelfart, og den flytter ind på Middelfart Brandvæsens nye brandstation.

Autohjælp

Stor fusion hos Dansk Autohjælp

De fire centrale selskaber i Dansk Autohjælp-koncernen bliver nu fusioneret til ét selskab, Dansk Autohjælp A/S, mens de tre øvrige selskaber ophører. Det nye selskab får især aktiviteter indenfor autohjælp, sygetransport og vagt- og kontrolcentral, og det får i alt omkring 110 ansatte og en bruttofortjeneste på ca. 29 mio. kr.

Autohjælp

Rykkede ud – til en klumpfisk…

Dansk Autohjælp havde natten til tirsdag en noget sjælden passager på ladet. Klumpfisken Erik Motor skulle fragtes fra Helsingør til Hirtshals af to biologer, men efter kun 15 kilometers kørsel brød bilen sammen, og Dansk Autohjælp blev tilkaldt. Det endte med, at autohjælpsfirmaet transporterede bil, biologer og klumpfisk helt til Hirtshals.

Autohjælp

Pænt overskud hos Samsø Redningskorps

Det privatejede Samsø Redningskorps – der udfører ambulancekørsel, brandslukning, autohjælp og andre redningsopgaver på Samsø – har haft et godt år, hvor overskuddet er steget til 1,3 mio. kr. I årets løb er der indgået en ny brandslukningskontrakt med Samsø Kommune og ændret på vagtcentralstrukturen.