Brandvæsen

ETK Brand & Redning vil indkøbe tre nye slukningskøretøjer

ETK Brand & Redning i Køge Kommune vil primo 2021 indlede et udbud, der omfatter indkøb af tre nye slukningskøretøjer. Det drejer sig om to fabriksnye 2-akslet lastvognschassiser opbygget som tanksprøjter med mandskabskabine og totalvægt på 18 tons. Endvidere et 3-akslet lastvognschassis med styrende/medløbende bagaksel og dag-førerhus opbygget som tankvogn og med en totalvægt på 24 tons.

Brandvæsen

Falck vil ikke kunne udstede påbud og forbud ved brandsyn efter nye regler

Et nyt lovforslag medfører, at landets brandvæsener fremover får mulighed for at udstede påbud og forbud ved brandsyn. Men ændringen vil ikke indebære, at en privat virksomhed som Falck – der er landets største brandvæsen – kan få opgaven med at udføre brandsyn og dermed udstede påbud og forbud. Det understreger boligministeren nu.

Brandvæsen

Brand & Redning Sønderjylland flytter til Aabenraa

Fra årsskiftet er det slut med lokalefællesskabet mellem Brand & Redning Sønderjylland og Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev. Efter at det er mislykkedes at finde en løsning med permanente lokaler til Brand & Redning Sønderjylland på den tekniske skole, fraflytter beredskabet de nuværende pavillonerne. I stedet placeres hovedkontoret i Aabenraa.

Brandvæsen

Vil have minimumsstraf på to års fængsel for fyrværkeriangreb mod brandfolk

De seneste år er brandfolk adskillige gange blevet angrebet med fyrværkeri i forbindelse med nytåret. Men den nuværende strafferamme på op til otte års fængsel bliver ikke udnyttet af domstolene, og derfor foreslår Dansk Folkeparti nu, at der indføres en minimumsstraf på to års fængsel. I særligt alvorlige tilfælde, f.eks. hvor brandfolk lokkes i baghold, skal strafferammen være fængsel på livstid.

Brandvæsen

Mange nye brandkøretøjer på vej til TrekantBrand

Tre nye drejestiger til erstatning for ældre redningslifte. Og en række autosprøjter og tankvogne til erstatning for Falcks nuværende køretøjer på ni brandstationer. Det er blandt de nyheder, som kommer til at ske de næste år hos TrekantBrand, der dækker kommunerne Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart, Billund og Vejen.

Brandvæsen

Ny brandslukningsaftale – og ny brandstation på vej

Beredskab Øst har indgået en ny fire-årig brandslukningsaftale med Falck. Aftalen omfatter driften af brandstationerne i Ballerup, Lyngby, Gentofte og Gladsaxe. En nyhed i aftalen er, at det efter 60 år er slut med den nuværende brandstation i Lyngby, som ikke længere er tidssvarende. Senest i 2025 skal der i stedet være etableret en ny brandstation i Lyngby.

Brandvæsen

Falck står til at få forlænget brandslukningsaftale på Bornholm

Alt tyder på, at Falck fortsat skal slukke bornholmske brande fra stationerne i Rønne og Nexø. I hvert fald vurderer Bornholms Regionskommune, at der ikke er andre end Falck, som vil kunne løfte opgaven, der over de næste seks år vil have en værdi på 29 mio. kr. Kommunen giver dog i første omgang andre virksomheder muligheder for at melde sig på banen.

Brandvæsen

Brand & Redning Sønderjylland får midlertidig direktør

Arbejdet med at finde en ny direktør for Brand & Redning Sønderjylland er gået i gang, da den nuværende direktør – Lars Møldrup – stopper med udgangen af oktober for at blive kommunaldirektør i Fanø Kommune. For at undgå et ledelsesmæssigt tomrum har man valgt at ansætte en midlertidig direktør, og her er valget faldet på Esge Homilius.