Når regionerne skal vælge ambulanceoperatør, så skal de alene have fokus på, at opgaven løses bedst muligt inden for den afsatte økonomiske ramme. Det gælder også, hvis regionerne overvejer at hjemtage ambulancekørslen. Sådan lyder det fra sundhedsminister Astrid Krag, men SF-formandskandidaten afviser at tage stilling til, om det offentlige selv burde varetage ambulancekørslen.
Tidligere på året vandt Falck et udbud af driften af en specialambulance, som anvendes ved transport af nyretransplantationsteamet fra Aarhus Universitetshospital i Skejby. Udover Falck havde Redningskorps Danmark budt på opgaven, og redningskorpset valgte efterfølgende at klage til Klagenævnet for Udbud, fordi man mente, at der var blevet lagt for stor vægt på, at redningskorpset ville stationere ambulancen i Middelfart. Men klagen er nu blevet afvist. I første omgang havde Redningskorps Danmark nemlig ikke betalt klagegebyret, og i anden omgang havde klagenævnet problemer med at forstå klagen.
Hvad indadtil tabes, skal udadtil vindes. Samme dag, som Falck tabte driften af fire danske læge- og akutbiler til Responce, købte den danske redningskoncern endnu en amerikansk ambulanceoperatør, som står for ambulancekørslen i 13 områder i Florida. Med det seneste opkøb har Falck nu 730 ambulancer og 3.400 medarbejdere i USA – hvilket gør Falck til USA’s tredjestørste ambulanceoperatør.
Fra næste år bliver Responces aktiviteter væsentligt udvidet. Det Horsens-baserede selskab har nemlig vundet et udbud, der omfatter driften af tre akutlægebiler og en akutbil. Det er Responces første store kontrakt siden overtagelsen af ambulancekørslen i Horsens-området, og allerede fra 1. januar 2013 kommer der til at stå Responce på siden af akutlægebilerne i Herning, Silkeborg og Viborg, mens akutbilen i Skive overgår til Responce fra 1. april 2013.
De første to evalueringsrapporter om Region Sjællands nye præhospitale setup er nu klar. Rapporterne er dels en interviewundersøgelse af medarbejdernes holdning til beredskabet, dels en undersøgelse af borgernes oplevelser og tilfredshed. Hos Region Sjælland er der tilfredshed med rapporternes konklusioner – om end regionen også erkender, at rapporterne viser, at der er tale om en stor omlægning, der giver nogle udfordringer.
Trods intensive genoplivningsforsøg overlevede en svensk patient ikke, da han i juni fik hjertestop. En ambulance fra Falck i Linköping var blevet tilkaldt, men selv om der var tale om akut kørsel med udrykning, valgte ambulancefolkene at køre en omvej for at foretage et vagtskifte på deres station. Vagtskiftet forsinkede hjælpen til patienten med op til 1½ minut.
Paramedicinere på udvalgte ambulancer i Region Midtjylland kan blive en realitet i forbindelse med næste ambulanceudbud. Det fremgår af et nyt budgetforlig, som regionens politikere har indgået, og hvor det noteres, at mulighederne for omkostningseffektivt at bemande ambulancer med paramedicinere skal undersøges, når udbuddet gennemføres. På et andet område satser regionen dog på anæstesisygeplejersker i det præhospitale beredskab.
Besparelser i Forsvaret skal ikke gå ud over det akutte beredskab, så nu vil Region Syddanmark investere i en fast afløserordning, hvor der indsættes en akutbil, hver gang Forsvarets lægebil i Oksbøl holder lukket – hvilket fremover vil ske i 72 døgn om året. Afløser-akutbilen vil koste Region Syddanmark ca. 600.000 kr. om året. Desuden vil regionen udbygge et projekt med hjemmesygeplejersker, der rykker ud ved sygdom og ulykker.
Fra den 1. oktober 2012 mister transportvirksomheden VBT sin kontrakt på den siddende sygetransport i Region Hovedstaden. I stedet skal Falck og Movia stå for de ca. 600.000 årlige sygetransporter, men i øjeblikket giver det store problemer for patienterne. Mange af VBT’s nuværende chauffører har nemlig sagt op for at skifte til Falck og Movia, og resultatet er, at VBT mangler 70 chauffører til at udføre sygetransporterne måneden ud. Nu skal Movia og Falck så hjælpe Region Hovedstaden
Betegnelser og fagudtryk, som er velkendte i den præhospitale verden, giver ikke nødvendigvis den helt store mening for patienterne. Det viser en ny undersøgelse, hvor kun omkring halvdelen af de 500 deltagere vidste, hvad en paramediciner er. Blandt de kreative svar på, hvad betegnelsen dækker over, var således, at paramedicinere er dem, der undersøger de døde, at det er halvstuderede læger, at det er læger med forstand på medicins bivirkninger og at en paramediciner er en psykiatrilæge. Endnu værre er det med responstiden, hvor kun en tredjedel kender betydningen. Blandt buddene er, at responstiden er tiden fra smitte til der kan ses en sygdom.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo