Brandvæsen

Nyt brandkøretøj tages ud af drift: Har ikke virket i et år

Forventningerne var store, da Sydøstjyllands Brandvæsen for et års tid siden fik leveret et helt nyt køretøj, der skulle fungere som en kombineret Hurtig Sluknings Enhed og redningsvogn. Men det nye køretøj til 1,8 mio. kr. er aldrig kommet til at fungere, og nu har brandvæsenet valgt helt at tage det ud af drift. Pumpen sætter nemlig jævnligt ud, og dermed er det ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt at anvende køretøjet.

Brandvæsen

Falck lukker endnu en vagtcentral

Den økonomisk trængte Falck-koncern fortsætter med at reducere antallet af vagtcentraler. Fremover skal alle de ikke-akutte assistancer således disponeres fra én vagtcentral, der dækker hele landet. Vagtcentralen placeres i Kolding, og det betyder lukning af vagtcentralen i Smørum ved København. I Kolding bliver medarbejdertallet fordoblet, men Falck venter ikke, at medarbejderne fra Smørum flytter med.

Brandvæsen

Beredskab vil lukke brandstationen i Herlufmagle

Brandstationen i Herlufmagle bliver nu nedlagt – i hvert fald hvis det står til ledelsen i Midt- og Sydsjællands Brand & Redning. Om en uges tid skal den lokale beredskabskommission tage stilling til den fremtidige dimensionering af beredskabet, og her anbefaler ledelsen at lukke stationen i Herlufmagle, hvilke vil give Næstved Kommune en besparelse på 800.000 kr. I alt skal ændringer af dimensioneringen give besparelser på 1,8 mio. kr.

Præhospital

Præhospital chef: Reddere skal ikke behandle hjertestop efter 10-12 minutter

Hvis ambulanceredderne i Region Syddanmark efter 10-12 minutter kommer frem til en patient med hjertestop, som ikke har fået førstehjælp, så skal de ikke iværksætte behandling af patienten, for det giver ikke mening. Sådan lyder udmeldingen fra regionens præhospitale chef, Gitte Jørgensen. Samtidig har regionen slået fast, at der først må sendes en ekstra ambulance ved hjertestop, hvis redderne er nået frem og har vurderet, at patienten kan behandles.

Brandvæsen

Sparekrav fører til lukning af museum

Beredskabsstyrelsens Museumsdepot i Esbønderup bliver indtil videre lukket for publikum og de frivillige, som har brugt en dag om ugen på stedet gennem mange år. Mellem 300 og 500 har besøgt museet hvert år, men udsigten til en besparelse på 500.000 kr. får nu Beredskabsstyrelsen til at lukke museet, men dog bevare de udstillede genstande.

Brandvæsen

Gør klar til udbud af SINE-driften

Arbejdet med at afklare, hvem der fremover skal drive radionettet SINE, er i fuld gang, og i første omgang har Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation haft en teknisk dialog med virksomheder, der er interesserede i at byde på opgaven. Nu arbejdes der så videre med det omfattende udbudsmateriale, hvorefter planen er, at selve udbuddet kan indledes inden årets udgang.

Brandvæsen

Debat: Temadag skal sætte fokus på om beredskabet er godt nok

Det borgernære beredskab er presset i disse år, ikke mindst på grund af kommunesammenlægninger samt strukturelle og økonomiske besparelser. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt vores beredskab er robust nok hvis det utænkelige sker. I Nordjylland skal netop dette spørgsmål sættes under debat på en kommende temadag, skriver folketingsmedlem Bjarne Laustsen i dette indlæg.