Præhospital

Læger advarer region: Installation af GPS og SINE i lægevagtsbiler vil være aftalebrud

Region Sjælland vil gerne have lægevagten til at indgå i det præhospitale beredskab, så vagtlægerne kan sendes til f.eks. hjertestop, og selv om der endnu ikke er indgået en aftale med lægerne, vil regionen tilsyneladende gå i gang med at installere GPS- og SINE-udstyr i lægevagtsbilerne. Det får nu lægerne til at advare om, at det vil være et brud på lægevagtsaftalen mellem Region Sjælland og de praktiserende læger, hvis regionen vælger at installere udstyret, uden at der er indgået en aftale om, hvordan GPS- og SINE-signalerne skal håndteres.

Foto: Rigspolitiet
Politi

Politibetjent får erstatning efter Seest-katastrofen

En kvindelig politibetjent er netop blevet tildelt små 92.000 kr. i erstatning i forbindelse med Seest-katastrofen i 2004. Hendes radio løb tør for strøm under evakueleringsarbejdet, og hun var derfor ikke opmærksom på, at de øvrige politi- og redningsfolk trak sig væk fra området. Da fyrværkerifabrikken eksploderede, nåede hun at kaste sig ned bag en garage, men efterfølgende udviklede hun posttraumatisk stress.

Autohjælp

Kørte autohjælp uden tilladelse

Firmaet Bilhuset, der driver Dansk Autohjælps station på Bornholm, er indtil videre blevet sat fra bestillingen. Det sker, efter at det er kommet frem, at Bilhuset aldrig har haft den lovpligtige tilladelse, som er nødvendig for at udføre autohjælpsvirksomhed. I stedet har en af Dansk Autohjælps sjællandske stationer fået overdraget opgaven med at dække Bornholm, og stationen har nu sendt et køretøj til Bornholm. Dansk Autohjælp vil først senere tage stilling til, om Bilhuset igen kan få lov til at indgå i Dansk Autohjælp.

Præhospital

Nu over 5.000 registrerede hjertestartere

Regionernes AMK-vagtcentraler kan nu henvise til over 5.000 offentligt tilgængelige hjertestartere, når der ringes 112 om hjertestop. Det såkaldte hjertestarter-netværk har nemlig netop passeret 5.000 registrerede hjertestartere, og på vagtcentralerne har de sundhedsfaglige disponenter adgang til oplysninger om alle disse hjertestarteres placering. 

Præhospital

Sygeplejerske afviste at sende ambulance – mand fik hjertestop og døde

En 40-årig mand fra Fåborg døde i juli, da han fik hjertestop i sit hjem. En time før hjertestoppet havde hans kone ringet 112 og fortalt, at hendes mand havde det meget dårligt, kastede op og ikke kunne mærke sine fødder og ben. Sygeplejersken på Region Syddanmarks AMK-vagtcentral afviste imidlertid at sende en ambulance og henviste i stedet til lægevagten. En halv time senere kunne manden fortælle, at han havde vejrtrækningsproblemer, og han bad desperat sygeplejersken om hjælp.