Brandvæsen

Syv brandfolk i trykkammer efter gasudslip

Syv brandfolk fra Københavns Brandvæsen har fået kulilteforgiftning og måtte i trykkammer efter et udslip af bygas på Frederikssundsvej i København onsdag aften. Det har nu fået Københavns Brandvæsen til at udsende en beredskabsmeddelelse, der advaret beboerne i området. Der er nemlig konstateret risiko for spredning af gassen via rør, kabler og lignende til omkringliggende ejendomme.

Foto: Rigspolitiet
Brandvæsen

Aalborg Politi overtager efterforskning af tragisk brandulykke

Det bliver Aalborg Politis jurister, som skal tage stilling til, om Frederikshavn Kommune og kommunens beredskabschef skal tiltales for den tragiske ulykke, som 11. september 2002 kostede tre røgdykkere fra det frivillige beredskab i Frederikshavn livet under en øvelse. Frederikshavn Politi har hidtil stået for efterforskningen, men da politiets ledelse i det daglige har et tæt samarbejde med brandvæsen og kommune, har man af habilitetsmæssige årsager valgt, at overdrage sagen til Aalborg Politi, der indenfor kort tid ventes at tage stilling til, om der skal rejses tiltale.

Brandvæsen

Redder i livsfare under øvelse

En 32-årig redderelev fra Falck i Køge var i livsfare under en storstilet redningsøvelse på Roskilde Fjord den 14. maj, skriver Roskilde Dagblad. Øvelsens formål var at træne samarbejdet mellem flere forskellige beredskaber under de sværest tænkelige betingelser. Scenariet var, at der udbrød brand på et restaurationsskib, og redderen fungerede som figurant, som sammen med andre – iført overlevelsesdragt – skulle opholde sig i vandet for at blive reddet.

Præhospital

Ambulancepersonale har posttraumatisk stress

Ambulancepersonale har mere posttraumatisk stress end vietnamveteraner. Det viser en svensk undersøgelse, skriver fagbladet Sygeplejersken. En undersøgelse foretaget af sygeplejerske Anders Jonsson, som i dag er universitetsadjunkt og forsker, viser, at hver femte af alt ambulancepersonale i Västra Götaland opfyldte kriterierne for posttraumatisk stress.

Google Maps
Brandvæsen

Tre brandfolk omkommet ved tragisk ulykke i Frederikshavn

Den 11. september omkom tre personer under en øvelse for frivillige ved beredskabet i Frederikshavn. En træbarak på statsfængslet i Kragskovhede nær Frederikshavn, som tidligere havde været snedkerværksted, var øvelsesobjektet. De frivillige gennemgik forud for øvelsen bygningen, hvorefter der blev sat ild på barakken.